Producentpriserne stiger med høj fart

De danske forbrugere kommer til at mærke det, da der er udsigter til, at en del virksomheder vil sende noget af regningen videre.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Beskæftigelsen i byggeriet falder - sendt 1 år tilbage med ét slag

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik, at pro­du­cent­pri­sin­dek­set for varer er steget med 31% i februar i forhold til sammen måned sidste år. For blot et år siden lød stigning i pro­du­cent­pri­sin­dek­set på blot 3,1%.

Pro­du­cent­pri­sin­dek­set viser udviklingen i de priser, som danske pro­du­centvirk­som­he­der sælger til andre virksomheder på henholdsvis det danske marked (hjemmemarkedet) og det udenlandske marked (eks­port­mar­ke­det). Det kan bruges som indikator for retningen i for­bru­ger­pri­ser­ne, da virk­som­he­der­nes pro­duk­tions­om­kost­nin­ger stiger. På hjemmemarkedet er priserne steget med 54%, mens de på eks­port­mar­ke­det er steget med 13%.

Det er en dramatisk stigning i pro­du­cent­pri­ser­ne, som i tre måneder nu har ligget på over 30%. Det er rekordfart i pro­du­cent­pri­ser­ne. Det er kort og godt blevet markant dyrere at være virksomhed. Det er især de højere energipriser og råvarepriser, som bider på virk­som­he­der­nes udgifter, når der skal produceres.  

De danske forbrugere kommer til at mærke det, da der er udsigter til, at en del virksomheder vil sende noget af regningen videre. For­bru­ger­pri­ser­ne stiger allerede med det hurtigste siden 1989 og er særligt trukket af energi, men bredere prisstigninger er på vej til danskerne. Det synes dagens tal til fulde at bekræfte, hvor det ganske enkelt er blevet dyrere at drive virksomhed.

I februar blev for­bru­ger­pri­ser­ne målt til 4,8% højere end året før, hvilket er det højeste siden 1989. En stor del er drevet af energi og fødevarer, men med dagens pro­du­cent­pri­ser i hånden forventer vi, at et bredere udsnit af varer for danskerne vil blive ramt af højere priser. I februar meldte 48% af de­tail­virk­som­he­der­ne, at de forventer at hæve priserne over de kommende tre måneder. For industrien er der tale om mere end hver tredje virksomhed, som forventer at hæve prisen. Det er for begge brancher rekordmange virksomheder, som varsler prisstigninger.

Baggrunden for de eksploderende pro­du­cent­pri­ser­ne skyldes højere energipriser, råvarepriser, globale flaskehalse mens også udfordringer med mangel på materialer og arbejdskraft præger hverdagen hos virksomhederne. Ener­gi­for­sy­nin­gen i pro­du­cent­pri­sin­dek­set er det seneste år steget med voldsomme 186% i februar i forhold til sidste år. Hertil kommer rå­sto­find­vin­ding med en stigning på mere end 156%. Fremstilling, som står for en stor del af indekset, er steget med 7,5%.

Med Ruslands invasion af Ukraine og de pålagte sanktioner er det bestemt ikke usandsynligt, at stigningen pro­du­cent­pri­sin­dek­set kan komme yderligere i vejret. Vi har set et opadgående pres på de i forvejen høje energipriser, og samtidig er også flere råvarepriser skubbet i vejret. Det vil unægtelig påvirke pro­du­cent­pri­ser­ne. Hertil blusser cor­o­na­pan­de­mi­en op igen i Kina, som har ført til nye nedlukninger i landet. Det kan påvirke de globale for­sy­nings­kæ­der og bidrage yderligere til højere priser.

Relaterede artikler