Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Industrien stærkt fra start i 2022 med ny produktionsrekord

Industrien stærkt fra start i 2022 med ny produktionsrekord

7. marts 2022
Gå til nyhedsoversigt

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske industriproduktion steg 2,2% i januar. Dermed kom industrien rigtig godt fra begyndelsen af 2022 år og fulgte på fornem vis op på et stærkt 2021. Som helhed for hele 2021 øgede industrien sin produktion med 9% i forhold til 2020. Og sammenlignet med før corona producerede industrien 5% mere i 2021 i forhold til 2019.

Fremgangen i industrien i januar er bredt funderet og er at finde i 10 ud af 12 underbrancher. De største vækstbidrag kom i januar fra maskin- og metalindustrien.

Industrien lagde vildt fra land i år og fortsatte de utrolig stærke takter fra 2021. Produktionen rammer ny rekord med de her tal og generelt har den danske industri klaret coronakrisen på yderst imponerende vis.

Dog har produktionsbegrænsninger fra mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft meldt sin ankomst, og det kan bremse industriens potentiale. Samtidig har en ny risiko meldt sig med Ruslands invasion af Ukraine, om end det er for tidligt at definere den endelige påvirkning dansk industri og dansk økonomi som helhed.

De seneste tal fra Danmarks statistik viser, at 43% af industrivirksomhederne melder om mangel på materialer og udstyr, mens 42% beretter om mangel på arbejdskraft. Det er rekordhøje niveauer i produktionsmangler for industrien.