2022 har budt på det laveste bilsalg i 12 år

Produktionsudfordringer og leveranceproblemer er rygraden i nedgangen.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Opladelige biltyper hitter: Næsten halvdelen af de nye personbiler har grønt islæt i oktober

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der trillede 11.831 nye personbiler ud fra landets bilforhandlere i juni, når vi tager højde for sæsonudsving. Det bringer totalen for årets første seks måneder op på lidt mere end 74.000 nye personbiler, hvilket er 24% færre end samme tid sidste år. En ny bil tæller som solgt, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

Første halvdel af 2022 byder på det laveste bilsalg siden 2010. Pro­duk­tions­ud­for­drin­ger og le­ve­ran­ce­pro­ble­mer er rygraden i det, som sender bilsalget fuldstændig i dørken i år. Et lille plaster på såret er, at danskerne i højere grad ser mod de opladelige biltyper, når de skal på biljagt.

Ud af de 74.234 solgte biler i 1. halvår af 2022 udgør elbiler 12.163 og hybridbiler 12.558. Det svarer til en andel på 16,4% for elbiler og 16,9% for hybridbiler. Det er mærkbart over samme periode i både 2020 og 2021. De opladelige biltyper har altså vundet indpas hos danskerne.

Vi har i juni, i samarbejde med Voxmeter, spurgt danskerne om, hvad de vil købe af bil, hvis de skulle købe bil i dag. Næsten 25% vil vælge en elbil, mens omkring 20% vil vælge en hybridbil. Vi forventer derfor, at de opladelige biltyper vil fortsætte deres popularitet i den kommende tid og vinde yderligere indpas. Bilsalget vil dog fortsat lide under pro­duk­tions­ud­for­drin­ger­ne og le­ve­ran­ce­pro­ble­mer­ne, og det vil også vise sig i bilsalget i den kommende tid.

Relaterede artikler