Industriproduktionen ekskl. medicin slår ny rekord

Mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft er dog blevet et akut problem i industrien, og det kan holde yderligere optur i snor.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion faldt med 5,6% i september. Dermed kommer in­du­stri­pro­duk­tio­nen igen ned på jorden efter at have haft en vanvittig flyvehøjde i de to foregående måneder. Således steg in­du­stri­pro­duk­tio­nen med 3,3% i august og 6,4% i juli. Den ene måneds fald er på ingen måde bekymrende, og ser vi på de seneste tre måneder, så har in­du­stri­pro­duk­tio­nen ligget på rekordhøje niveauer. I 3. kvartal steg produktionen med 4,8% i forhold til 2. kvartal.

Trækker vi medicin ud, så steg den danske in­du­stri­pro­duk­tion i oktober med imponerende 4,2% og var rekordhøj. Det er derfor væsentligt at pointere, at det samlede fald i oktober helt og alene er drevet af den danske me­di­ci­nal­sek­tor. Det er derfor vigtigt at notere sig, at me­di­ci­nal­pro­duk­tio­nen kan forstyrre opfattelsen af den underliggende udvikling i den danske industri. Me­di­ci­nal­pro­duk­tio­nen står for nogle vanvittige månedlige udsving og bærer samtidig en tung vægt i industriens pro­duk­tions­in­deks.

En enkelt måneds fald er ikke noget, som man bør ligge søvnløs over. Og særligt ikke når industrien ekskl. medicin brager op i ny rekord. Den danske industri klarer sig imponerende flot. Mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft er dog blevet et akut problem i industrien, og det kan holde yderligere optur i snor. I oktober meldte næsten 50% af in­du­stri­virk­som­he­der­ne om mangel på materialer, udstyr og lokaler, mens knap 40% melder om mangel på arbejdskraft. Det er helt enorme tal, og det peger tydeligt på, at det er mangler i produktionen, som kommer til at forhale væksten og altså ikke manglende efterspørgsel.

I september gik produktionen frem i 10 ud af 12 underbrancher. Set over det seneste tre måneder, så er produktionen steget i 6 ud af 12 brancher.

Relaterede artikler