Feriepenge for 87 mia. er tøet op - knap 36 mia. i foråret

Mere end 10.000 kr. i gennemsnit er udbetalt.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Manglende inflation luner i budgettet hos familierne

Friske tal fra ATP viser, at danskerne i dette forår i alt har anmodet om udbetaling af indefrosne feriepenge for i alt 35,7 mia. kr. før skat. I alt var der 56 mia. kr. til udbetaling i denne runde, og fristen for at bestille feriepengene var i mandags.

Danskerne har ad to omgange flittigt benyttet sig af muligheden for at få udbetalt feriepengene. Først i efteråret, hvor næsten 52 mia. blev tøet op og nu igen i foråret, hvor feriepenge for knap 36 mia. kr. kom ud af fryseren. Det er enorme beløb, som er med til at gøre en forskel for dansk økonomi. I forbindelse med udbetalingerne har vi set detailhandlen ramme re­kor­dom­sæt­nin­ger, og feriemidler for næsten 90 mia. kr. bidrager uden tvivl til at hive økonomien mere nænsomt gennem en svær coronakrise.

I alt har 2,08 mio. danskere bestilt feriepenge i dette forår. Det betyder, at der er røget mere end 10.000 kr. i gennemsnit ind på kontoen efter skat for de personer, som har bestilt feriemidlerne. Der var i denne runde tale om to ugers feriepenge eller fem uger for dem, som ikke bestilte sidste efterår. Ved efterårets udbetaling bestilte 2,3 mio. danskere feriepenge, hvor der kom knap 13.500 kr. ind på den enkeltes konto i gennemsnit. Dengang var der tale om tre ugers feriepenge til udbetaling.

Den seneste tids nøgletal for dansk økonomi er for alvor skudt i vejret, og feriepengene har bestemt en rolle den for­års­op­ti­mis­me, som har præget de seneste måneder. Udbetalingen af feriepengene er sket hånd i hånd med genåbningen, og det har skabt de perfekte ram­me­be­tin­gel­ser for en mærkbar ketchupeffekt i dansk økonomi, som aktuelt er tilfældet. Vi skal dog huske på, at en kommende tid med stærk vækst i dansk økonomi kommer ovenpå en periode, hvor økonomien er skrumpet i tre ud af fem kvartaler. Så behovet for ketchupeffekt med feriepengene i en af hovedrollerne, har også været brændende nødvendig for at få økonomien tilbage på fode igen.

Relaterede artikler