Fart på udbetalingen af feriepengene - danskerne har bestilt for mere end 20 mia. kr.

I alt 1,2 mio. danskere foreløbig været inde og ansøge om udbetaling.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Danskernes bankindlån bugner: Satte 60 mia. kr. ind på bankbogen i 2019

Helt friske tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at danskerne har søgt om udbetaling af indefrosne feriepenge for 20,8 mia. kr. før skat ud af de i alt 56 mia. kr. indefrosne feriepenge. Det er en stigning på mere end 10 mia. siden den seneste opgørelse torsdag morgen.

Det er tale om en rigtig god start for feriepengene, hvor danskerne sætter det lange ben foran i ansøgningerne til udbetaling. Den ivrige interesse for feriepengene er et godt tegn, når vi ser på dem som saltvand­s­ind­sprøjt­ning til at løfte dansk økonomi og beskæftigelsen i de kommende måneder. Med den her fart og de tocifrede milliardbeløb, så vil det kunne mærkes i de butikker over den næste tid.

I alt 1,2 mio. danskere foreløbig været inde og ansøge om udbetaling af de indefrosne feriepenge på de to første dage. Til sammenligning havde omkring 1,5 mio. været inde og søge om feriepengene efter tre dage, da der blev åbnet for den første runde af feriepengene sidste efterår, og det kan altså nemt slås i denne runde.

Når feriepengene tør op, er det hensigten at forbruget samtidig øges. Og jeg er heller i tvivl om, at forbruget kommer til at skyde afsted med høj fart over de kommende uger. Udover feriepengene så er for­brugs­for­ud­sæt­nin­ger­ne gode med høj opsparing og tryghed til egen økonomi hos danskerne. Det giver det perfekte bagtæppe for et højere forbrug. Det vil løfte danske økonomi, som fortsat halter bagefter som følge af coronakrisen. Sidste år dykkede BNP med 3,3% og ifølge de seneste tal er beskæftigelsen 48.000 lavere sammenlignet med før krisen.

Desværre er der lidt længere udsigter for nogle af de mest trængte brancher til at få gavn af feriepengene, da visse først står senere i køen af genåbningen. Blandt andet er restauranterne først åbne for indendørs servering igen i begyndelsen af maj. Ved efterårets udbetaling ramte de­tai­lom­sæt­nin­gen sit højeste nogensinde, og samtidig steg danskernes indlån i bankerne til over en billion kroner for første gang nogensinde. Vi ser over den nærmeste tid, at historien i en vis udstrækning vil gentage sig, om end i en mindre skala med færre udbetalte midler. Et buldrende boligmarked og vil samtidig øge behovet for bo­li­grenove­rin­ger, som kan få glæde af feriepengene.

Relaterede artikler