De opladelige biltyper er i høj kurs blandt danskerne

bilsalget har for alvor fundet sig selv igen

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Vi pendler længere – og har udsigt til at kunne trække mindre fra i skat

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i maj blev solgt 18.315 personbiler til de danske husholdninger og virksomheder, når der tages højde for sæsonudsving. Det er ca. 1.300 flere solgte biler end i april svarende til næsten 8%. 

Dagens tal viser med al tydelighed, at bilsalget for alvor har fundet sig selv igen efter, at vinterens nedlukning sendte bilsalget lige i dørken i årets første to måneder. Tallene viser også, at danskerne primært har udskudt deres bilkøb som følge af nedlukningen, da bilsalget er kommet stærkt tilbage, hvor vi skal være glade for, at danskerne igen køber biler, da den stærke forbrugslyst er hovednøglen til at få os hurtigt ud af krisen.

Dykker vi yderligere ned i tallene, så var maj endnu en god måned for bilsalget af de opladelige biltyper som dækker over hybrid- og elbiler. De pågældende biltyper fylder derfor mere og mere i det samlede bilsalg. I maj stod de opladelige biltyper til sammen for lidt mere end en fjerdedel af bilsalget, hvor det især er hybridbilerne, som hitter blandt danskerne i øjeblikket. Hybridbiler udgjorde 20,7% af bilsalget i maj, mens elbiler stod for 6,7%.

Bilsalget er vendt stærkt tilbage efter, at januar og februar bød på et iskoldt bilsalg. Det vidner om, at forbrugerne har lysten og kraften til at købe bil, og at det der har holdt dem tilbage primært var restriktioner og smittefrygt. Det nye år har også budt på et løft i antallet af solgte opladelige biltyper, hvor en 1 ud af 4 biler, der kører over kantstenen hos bil­for­hand­ler­ne, er en hybrid- eller elbil.

I den nærmeste fremtid er der gode forudsætninger for bilsalget i takt med, at resten af økonomien kommer på fode igen. Hertil har danskerne fyldte lommer i form af fx et rekordstort bankindlån, hvor de seneste års usikkerhed om bilafgifterne er bag os i forbindelse med, at fremtidens bilafgifter faldt på plads før jul sidste år. Det giver større pri­va­tø­ko­no­misk sikkerhed, når slutsedlen på en ny bil skal underskrives.

Relaterede artikler