Beskæftigelsen steg 6.000 i marts - stærkeste fremgang i 6 måneder

Dansk økonomi er igen kommet op i et langt højere gear.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at løn­mod­ta­ger­be­skæf­ti­gel­sen steg med 5.940 personer i marts. Det er den største be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang i et halvt år. Samtidig justeres fremgangen i februar op med godt 1.200 personer. Fremragende tal. Med dagens tal er der 2.769.000 lønmodtagere beskæftiget i Danmark.

Dansk økonomi er igen kommet op i et langt højere gear, og det sætter en imponerende be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang en tyk streg under. I marts åbnede portene for genåbningen, hvor detailhandlen stod først i rækken. Det besvarede danskerne med en massiv købelyst og en rekordhøj de­tai­lom­sæt­ning. Samtidig begyndte feriepengene at strømme ind på danskernes konti, og det har været med til at løfte den økonomiske aktivitet samt efterspørgsel efter arbejdskraft. April og maj kommer til at følge i helt samme spor, hvor genåbningen genskaber en del af de tabte jobs. Vi kan se det allerede nu i antallet af jobopslag, som når historiske højder. Der er tryk på lige nu.

Vi er meget optimistiske på be­skæf­ti­gel­sens vegne og forventer en stigning på 25.000 i den resterende del af 2021. Vi er generelt optimistiske omkring dansk økonomi og har opjusteret vores vækst­for­vent­nin­ger til 2,8% i år efterfulgt af 3,5% til næste år. Det vil i det tilfælde blive den stærkeste vækst i 16 år. Genåbningen er fremrykket og går fornuftigt, mens der strømmer positive tal ud for økonomien. Samtidig er vac­ci­na­tio­ner­ne kommet godt i gang, og danskerne har ophobet både penge og forbrugslyst, som lige nu sparker gang i forbruget.

Beskæftigelsen er fortsat 32.000 lavere i forhold til februar sidste år. Dengang slog beskæftigelsen rekord akkurat inden krisen ramte dansk økonomi. I krisens begyndelse dykkede beskæftigelsen knap 77.500 personer, hvorefter den siden er gået frem med 45.000. Med andre ord er hullet fra coronakrisen fortsat i gang med at blive lappet.

Den største fremgang i beskæftigelsen i marts er at finde indenfor bygge og anlæg samt offentlig administration og sundhed. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte brancher har oplevet coronakrisen som helhed. De hårdeste hug finder vi inden for hoteller og restauranter, kultur og fritid samt handel og transport. Omvendt beskæftigelsen i dag højere i byggeriet og i det offentlige, særligt indenfor sundhed og socialvæsen.

Væsentligt mere friske ledighedstal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et vidner i tillæg om, kan være nye be­skæf­ti­gel­ses­stig­nin­ger i sigte i april og maj, når tallene lander på et senere tidspunkt. Det er også vores klare forventning. Tallene viser, at antallet af personer tilmeldt ledighed er faldet med omkring 25.000 gennem april og den første del af maj. En del af faldet skal imidlertid tilskrives sæson, hvor der normalt opleves et fald i le­dig­heds­til­meld­te gennem foråret, men den underliggende bedre udvikling for økonomien har bestemt sin betydning for det markante fald i ledigheden.

Relaterede artikler