Nyt bekymrende fald i forbrugertilliden

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den falder i september til -7,4 mod -5,5 i august. Dermed falder for­bru­ger­til­li­den for anden måned i træk. Det sker efter tre måneders stigning. I april oplevede for­bru­ger­til­li­den det største dyk på en måned nogensinde målt, som vel at mærke går tilbage til 1974. Med det seneste fald og det dybe dyk fra starten af krisen in mente, så betyder det, at for­bru­ger­til­li­den er langt fra de gladere dage, vi oplevede inden krisen.

De seneste måneders hu­mør­sving­nin­ger viser i sandhed hvilken skrøbelig tid, vi står i. Det her er klart i den bekymrende retning. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at forbrugerne bærer på en af hovednøglerne til at låse dansk økonomi ud af coronakrisen. Først oplevede det et historiske dyk i april og nu her efter tre måneders fremgang er forbrugernes humør igen begyndt at dale. Det er ikke noget, så flår den spæde optimisme ud af mig, men det er da et slag til de ellers positive takter vi er begyndt at se i dansk økonomi.

Trods de seneste måneders tilbagegang, så forventer vi ny fremgang i for­bru­ger­til­li­den over den kommende tid, men vi anerkender også, at fremgangen er placeret på et skrøbeligt plateau. Øget smit­tespred­ning eller ny stigning i ledigheden kan erodere den spæde økonomiske fremgang og sætte en tyk streg under den skrøbelige situation. Forbrugerne skal turde bruge penge, og derfor var vi i første omgang også begejstrede for den delvise udbetaling af de indefrosne feriepenge. Men en stribe af hindringer gør i vores optik, at man ikke får det fulde potentiale ud af tiltaget. Blandt andet er udgangspunktet, at man selv skal ansøge om pengene, mens der for en del også kan være pri­va­tø­ko­no­mi­ske incitamenter til at spare pengene op. Det risikerer, at et ellers glimrende forslag til at booste danskernes forbrug ender med at blive en fuser.

Tager vi analysen et lag dybere, så er der imidlertid flere positive elementer at spore i de seneste måneders humør fra forbrugerne. Således har danskerne den opfattelse, at Danmarks økonomiske situation i højere grad er forværret sammenlignet med egen økonomi. Sagt med andre ord er det altså ”naboen”, som har oplevet den største forværring af sin økonomi. Det positive fra det er, at såfremt man havde en mere dyster oplevelse af sin egen økonomi end naboens, ville det risikere at sætte en endnu dybere til­ba­ge­hol­den­hed hos forbrugerne. Men det er heldigvis ikke der, vi er - tværtimod.

Også danskernes frygt for arbejdsløshed er faldet mere til ro efter en eksplosion i maj, hvor forventningen til arbejdsløshed bragede i vejret op i fi­nanskri­se­ni­veau. Det er som nævnt nu faldet mere til ro, hvilket skal ses i sammenhæng med den meget positive udvikling, som vi har set i dansk  økonomi på det seneste. Særligt fra ar­bejds­mar­ke­det kommer der positive toner, hvor ledigheden er faldet markant tilbage i løbet af august og september.

Trods en for­bru­ger­til­lid, som stadig hænger markant i bremsen, så beholder vi den forsigtige optimistiske hat på hovedet. Vi forventer, at vi har set det værste, og at økonomien bevæger sig fremad herfra. Den seneste smit­tespred­ning og nye spædvise nedlukning betyder dog, at fremgangen ikke står mejslet i sten. Det kan og vil betyde en reduceret for­brugs­til­bø­je­lig­hed, og der er i øjeblikket en større sandsynlighed for en nedjustering af vores forventninger og prognoser for dansk økonomi end en opjustering.