Ny prognose fra Regeringen er til den pessimistiske side - men ej urealistisk

Regeringen har med Økonomisk Redegørelse netop offentliggjort deres vækstskøn for 2020 og 2021. Her forventer de et fald i BNP på -5,3% i år, som i det tilfælde vil overgå det største helårlige BNP-fald under den finansielle krise, som i 2009 lød på -4,9%. I 2021 forventes en stigning på 4%.

Regeringen lægger sig i den mere pessimistiske ende af deres tidligere vækstskøn, som de så sent som for tre uger siden proklamerede lå indenfor -3% til -6%. Det overrasker mig egentlig, da en række optimistiske elementer er med til at forme scenen i øjeblikket. Jeg er enig i, at de kvartalsvise BNP-fald kommer til overgå finanskrisen med længder - men jeg er ikke enig i, at det samlede årlige fald kommer til at overgå finanskrisen. Det er på baggrund af det solide udgangspunkt dansk økonomi stod i inden denne krisen med stærke offentlige finanser som fundament for hjælpepakker samt krisens karakter i al sin enkelthed. Jeg vil dog samtidig anerkende den stadig store usikkerhed for økonomien og det brede udfaldsrum over den kommende periode. Det er og bliver en skrøbelig periode, og selvom Regeringens prognose er til den pessimistiske side, så er den på ingen måde urealistisk.

Coronakrisen har imidlertid allerede påført stor skade på dansk økonomi. De foreløbige indikationer på BNP i 1. kvartal viste et fald på -1,9%. Det tal skal tages med en enorm omgang salt, men indikationen er foreløbig det største kvartalsvise fald siden 2009, og 2. kvartal kommer til at se endnu værre ud. Vores hovedscenarie er, at økonomien kommer tilbage med positiv kvartalsvækst i 3. og 4. kvartal med samlet BNP-fald for året på -3%. Mens det offentlige forbrug bringer et positivt vækstbidrag til dansk vækst, så vil pri­vat­for­bru­get, in­ve­ste­rin­ger­ne og nettoeksporten trække i den anden retning. I 2021 forventer vi vækst på 2,5%.

Vi taler i sagens natur om en meget dyster tid for økonomien med ekstremt dyb recession, men vi ser den uændret som relativt kortvarig. Jeg er ikke jubeloptimist, men stopper vi op i den ellers dystre tid, så er jeg omvendt heller ikke voldsomt pessimist på økonomiens vegne. Den forsigtige optimisme har desuden fået yderligere næring på det seneste.

Efter en tid med kraftigt stigende ledighed, markant nedgang i virk­som­he­der­nes omsætning samt kollaps i både virksomheds- og for­bru­ger­til­lid, så ser tiderne en anelse anderledes ud nu. Vi har blandt andet set en opbremsning i le­dig­heds­stig­nin­gen, de­tai­lom­sæt­nin­gen holdt niveau i april samt bedring i til­lids­in­di­ka­to­rer­ne hos både virksomheder og forbrugere. Og med foreløbig succesfuld genåbning på menuen forventer vi yderligere bedring herfra.

På be­skæf­ti­gel­ses­fron­ten forventer Regeringen, at den kommer til at falde med 68.000 personer i år som helhed, mens ledigheden vil stige med 42.000 personer. Det er vi i hele træskolængder meget enige i, om end vi er en anelse mere optimistiske. Vi forventer, at de kommende måneder vil byde på yderligere be­skæf­ti­gel­ses­til­ba­ge­gang og stigende ledighed, men en del af det indhentes i anden halvdel af året. For året som helhed ser vi beskæftigelsen bakke med 60.000 personer, og ledighedskøen stige med 40.000.

En usik­ker­heds­fak­tor for dansk økonomi er udviklingen udenfor landets grænser. Her ser vi, at dansk økonomi kommer hurtigere ud af starthullerne, men langsommere økonomisk tilbagevenden udenfor landets grænser vil være med til at holde den danske vækst i kort snor. En anden og yderst markant usik­ker­heds­fak­tor er den iboende frygt for en ny nedlukning, hvilket jeg for alt i verden ikke håber. For det første vil være ske på baggrund af en dyster sundhedsmæssig udvikling, og samtidig vil det betyde en langt mere alvorlig situation for dansk økonomi end den, vi allerede står i. Det vil betyde et nyt kollaps til økonomien og med større risiko for mere langvarig skade.