Fornyet tro på dansk økonomi hæver forbrugertilliden

Forbrugertilliden er dog stadig på et lavere niveau end det vi så inden krisen.

Danskerne indkomst steg med 3,4 procent i 2019 – Coronakrisen giver dog økonomisk modvind

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den stiger til -3,8 i december fra -7,6 i november. Udviklingen er drevet af et mere optimistisk syn på dansk økonomis fremtid, der sandsynligvis hænger sammen med de gode nyheder fra vaccinefronten. På trods af dagens stigning, kommer vi ikke uden om, at for­bru­ger­til­li­den stadig er på et lavere niveau end det vi så inden krisen.

For­bru­ger­til­li­den er baseret på en spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se, hvor hoveddelen af besvarelserne er indsamlet i de første uger af december. Derfor har de seneste restriktioner og udvikling i smitte ikke fuldt ud afspejlet sig i dagens tal. Der er derfor en overvejende sandsynlighed for, at vi vil se for­bru­ger­til­li­den falde næste måned.

For­bru­ger­til­li­den holdes i øjeblikket tilbage af danskernes vurdering af dansk økonomi, og dansk økonomi er også i dårligere forfatning end for et år siden. Heldigvis vurderer danskerne deres egen økonomi som værende sund, og man er også optimistiske omkring fremtiden. Havde det modsatte været tilfældet ville jeg have været mere bekymret. Udviklingen i pri­vat­for­bru­get bliver afgørende for, hvor hurtigt vi kommer igennem denne krise, og begynder danskerne, at blive bekymrede om deres egen økonomi, kan vi risikere, at de også bliver til­ba­ge­hol­den­de med forbruget.

Danskerne bliver også spurgt til deres forventninger om ar­bejds­løs­he­den, og frygte falder her væsentlig i december. Igen er der her ikke taget højde for den nyeste udvikling i nedlukningen. Vi tror derfor desværre, at de nyeste restriktioner vil sende flere danskere ud i ledighed. Dog har man fra politisk side igen igangsat hjælpepakker og løn­kom­pen­sa­tions­ord­nin­ger, og det vil unægtelig holde hånden under mange jobs, men det vil næppe kunne rede alle.

Dansk økonomi står i en svær tid, og jo hurtigere vi kan få styr på smit­tespred­nin­gen og åbne økonomien op igen jo bedre. Der er heldigvis også lys i mørket, da der har været flere gode nyheder fra vaccinefronten. En hurtig udrulning af vaccinerne vil betyde, at vi kan vende tilbage til en normal hverdag. Vejen til, at alle er vaccinerede, er dog lang, og derfor vil der også gå tid, før vi igen ser økonomien vende tilbage til det niveau vi så inden krisen.

Relaterede artikler