Danskernes feriepenge sender detailsalget i vanvittig optur

Det er den næsthøjeste stigning nogensinde.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Dyre cigaretter trækker priserne op, mens billig benzin trækker ned

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med 8,2% i oktober i forhold til september. Det er den næsthøjeste stigning nogensinde kun overgået af maj tidligere i år. Detailsalget har været ekstremt højt flyvende siden maj, hvor det har ligget mere end 6% højere i forhold til tiden, inden krisen ramte. Det har været det højeste detailsalg i 12 år. Med til historien hører også, at detailhandlen dykkede med knap 5% i marts, hvor krisen kom buldrende.

Kas­se­ap­pa­ra­ter­ne var brandvarme i oktober, efter en stor del af danskerne har fået udbetalt deres indefrosne feriepengene. Det er en vanvittig optur, som vi er vidne til. Det sker tilmed efter, at detailsalget i månedsvis har ligget tårnhøjt. Vi var i forvejen overbeviste om, at detailhandlen ville lukrere på danskernes feriepenge, og det sætter dagens tal en tyk streg under.

Den største stigning finder vi indenfor Beklædning med 13,6%, mens Andre forbrugsvarer stiger med 11,7%. Fødevarer følger imidlertid også med op og stiger med 3,4%. I et længere perspektiv, så var det især be­klæd­nings­delen, som fik hug i begyndelsen af krisen, men tilsvarende er det så også her den største stigning har fundet sted, hvor danskerne i høj grad igen har fået frisket garderoben op. Det er samtidig værd at nævne, at detailsalget ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider.

Ket­chu­p­ef­fek­ten ovenpå forårets nedlukning er for længst overstået, og nu taler vi om en mere generel for­brugs­æn­dring over mod detailhandlen og væk fra tje­ne­ste­for­bru­get. Med en tid præget af smittefrygt og et re­strik­tions­om­fang særligt rettet ser­vi­ce­sam­fun­det, som restauranter og cafeer, så ser vi forbrugerne i højere grad bruge penge på mere håndgribelige varer i detailhandlen, som tilmed også nemmere kan købes over nettet. Det forventer vil fortsætte, så længe smitten og re­strik­tions­ni­veau­et er relativt højt.

Det høje detailsalg med en saltvand­s­ind­sprøjt­ning fra feriepengene giver et tiltrængt løft til dansk økonomi i en svær tid. Det er og bliver dog ikke en mirakelkur, og løftet fra feriepengene er også ulige fordelt mellem erhvervene, hvorfor detailsalget i øjeblikket er en ringere indikator for det samlede privatforbrug end normalt. Når det er sagt er vi dog ganske fortrøst­nings­ful­de for pri­vat­for­bru­get herhjemme, mens vi ser en større hovedpine fra eksporten og på det længere sigte risikoen ved et generelt lavere in­ve­ste­rings­ni­veau som følge af usikkerheden fra corona.

Relaterede artikler