Regeringen skruer ned for sine forventninger til boligmarkedet

Boligejerne har udsigt til 360.000 kr. i friværdi.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Buldrende boligmarkedet trykker nedslagene

En ny prognose fra regeringen viser, at boligpriserne vil stige med 10,4% i år og 3,3% næste år. Tilbage i august forventede regeringen bo­lig­pris­stig­nin­ger på 13,1% i 2021 og 3,8% i 2022. Derved er regeringen blevet mindre optimistiske omkring boligmarkedet siden deres seneste prognose, som altså kom i august i år.

Omsætter vi regeringens prognose til rede kroner, så betyder prognosen for den almindelige boligejer, at vedkommende samlet set udsigt til, at parcelhuset bliver 360.000 kr. mere værd frem mod 2023. Tallet dækker over, at vi ser på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm., som i 2020 kostede 2.072.000 kr., som så bliver 217.000 kr. dyrere i år, 76.000 kr. dyrere næste år og 67.000 kr. dyrere i 2023.

Boligmarkedet er i anden halvdel af 2021 faldet noget mere til ro, end vi så tidligere på året. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at regeringen skruer ned for deres forventninger til boligmarkedet for 2021 og 2022 som helhed. Der er dog ikke tale om et boligmarked i dvale, hvor der stadig bliver handlet boliger – det sker bare i et lavere tempo end vi så tidligere på året, ligesom også pris­stig­nin­ger­ne stiger med mindre hastighed. Så regeringens nyeste prognose er så absolut realistisk.

Både vi og regeringen forventer, at pris­stig­nin­ger­ne vil fortsætte, men i et noget lavere tempo, som vi også allerede har set efteråret igennem. Derudover kan vi også se, at boligudbuddet i de seneste måneder er fladet ud. Det vil holde snor i pris­stig­nin­ger­ne. I tillæg er de 30-årige fastforrentede realkreditlån steget siden årets start til aktuelle 1,5%, og det vil også medvirke til at lægge lidt låg på pris­stig­nin­ger­ne.

Relaterede artikler