Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Boligejerne har udsigt til 25.000 kr. mere i friværdi over det næste halvandet år

Boligejerne har udsigt til 25.000 kr. mere i friværdi over det næste halvandet år

16. juni 2020
Gå til nyhedsoversigt

Det Økonomiske Råd har netop fremlagt deres prognose for boligmarkedet, hvor det fremgår, at de forventer, at boligpriserne falder med -1,8 procent i 2020. Får Det Økonomiske Råd ret i sin prognose, vil boligejerne kunne se frem til et fald i deres friværdi på 37.000 kr. Det vendes dog til en stigning på 3,1 procent i 2021, hvilket betyder at boligejerne samlet set bliver 25.000 kr. rigere i forhold til inden krisen.

Dagens prognose er væsentlig mere positiv end deres prognose fra starten af april. Her forventede rådet at boligpriserne ville falde mellem 8,2 og 11,1 procent. Den vurdering var vi uenige med dengang, og med deres nye prognose kommer Det Økonomiske Råd væsentligt tættere på vores vurdering, der lyder på et prisfald på 3 procent på landsplan.

Vi forventer faldende boligpriser, men er i bund og grund optimistiske. Coronausikkerheden har fået fat i økonomien, som vi forventer vil føre til prisfald i en periode, men vi må ikke glemme, at boligmarkedet var robust op til krisens indtræden. Boligbyrden (hvor stor andel af den disponible indkomst der går til at finansiere boligkøb) er i dag på et historisk lavt niveau – det var bestemt ikke tilfældet op til finanskrisen, hvor boligbyrden var historisk høj. Samtidigt har danskerne over de sidste år reduceret gælden, øget renterobustheden og dertil har vi langt fra set de prisstigninger, som vi var vidne til op mod finanskrisen. Det Økonomiske Råd forventer, at boligpriserne vil stige med 3,1 procent i 2021, hvilket læner sig så godt som spot on på vores egne forventninger.

For lejligheder er vi en anelse mere pessimistiske og ser prisfald på 5 procent i år. Det skyldes, at der i forvejen var mere modvind til lejlighedspriserne. Den modvind bestod af et i forvejen højt prisniveau og massivt nybyggeri i de store byer, der samlet set betyder, at lejlighederne har det lidt sværere end markedet for enfamiliehuse.

 

 

2019

2020

2021

Boligpris

2.035.000

1.999.000

2.061.000

Boligprisstigning i procent

2,7

-1,8

3,1

Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Det Økonomiske Råd og Boligsiden.

Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde kroner.