Danskerne tror på stigende boligpriser – men vurderer også boligmarkedet som værende for dyrt
60 procent af danskerne vurderer at boligpriserne er for høje
Danskerne troede i starten af coronakrisen på faldende boligpriser, men det billede er nu vendt, og næsten halvdelen af danskerne forventer nu boligprisstigninger. Næsten 60 procent af danskerne vurderer dog også at boligpriserne i dag er for høje. Det viser en spørgeskemaundersøgelse lavet af Voxmeter på vegne af Arbejdernes Landsbank.
Tilbage i juni forventede 46 procent af danskerne faldende boligpriser, mens kun 19 procent troede på en stigning. Det billede er i dag vendt til, at kun 16 procent af danskerne forventer lavere priser, mens hele 48 procent forventer stigende priser.
Når danskerne i dag forventer stigende priser, så er der ikke underligt, når man ser på boligmarkedet præstation under krisen. Boligpriserne er i dag 7,6 procent højere end samme tid sidste år, og boligmarkedet har i den grad trosset de mange dystre forudsigelser, som kom i starten af Coronakrisen.
Når næsten halvdelen af danskerne tror på stigende priser, giver det anledning til en snigende bekymring. Priserne er i forvejen steget voldsomt det sidste år, og når halvdelen af danskerne tror på stigende priser, kan det meget vel blive selvopfyldende, da kommende boligkøbere betalingsvillighed vil være stigende. Vi er dog ikke der, hvor vi er bekymrede endnu. Vi tror også på stigende boligpriser, men ser ikke boligpriserne komme ude af trit med den realøkonomiske virkelighed af den grund.
Dertil mener knapt 2/3 af danskerne, at boligpriserne i dag er for høje. Det burde også betyde, at danskernes tro på prisstigninger ville dæmpes, men dette lader ikke til at være tilfældet. Zoomer vi ind på danskerne, og ser på hvem der særligt vurderer boligpriserne som værende for høje, er det særligt Københavnerne og dem, der bor til leje.
Hvorvidt boligpriserne er for høje, er naturligvis en individuel vurdering. Vores vurdering er, at priserne afspejler de underliggende økonomiske forhold. Mange år med stigende beskæftigelse og lønninger i samspil med faldende renter betyder, at boligbyrden, som måler finansieringsomkostningerne ved boligkøb relativt til indkomsten, stadig er i den lave ende set med historiske briller. Vi ser derfor ikke, at boligpriserne generelt er for høje.
Analysen er bragt i Jyllands-Posten Finans d. 10 marts 2021
Relaterede artikler
Fremgangen i variabel rente bremser op
Selvom der ikke er tale om store fald, så viser tallene ret tydeligt, at fremgangen ikke er fortsat i de seneste kvartaler.
Bolighandlerne peger op i marts
Vi så bolighandlerne dykke mærkbart i januar som følge af overgangen til de nye boligskatter, men de er altså tilbage på sporet igen.
Få lånetilbud
Det hører til sjældenhederne, at lånetilbuddene i et kvartal befinder sig lavere end 40.000.
Afdæmpet prisfald på lejligheder
Man kunne have frygtet værre ved overgangen til de nye boligskatter, men større prisfald er udeblevet.
43.869 boliger står til salg
Boligkøberne har i marts lidt flere valgmuligheder hos ejendomsmægleren.
Boligejernes rentebetalinger næsten fordoblet
Boligejernes rentebetalinger er næsten fordoblet på to år. Det er gået voldsomt stærkt.
Boligudbuddet peger op
Forårets komme får flere salgsskilte til at pible frem på boligmarkedet. Det betyder, at boligkøberne har fået mere at vælge i mellem.
Tvangsauktionerne kører på lavt blus
Det lave antal tvangsauktioner fortsætter i årets første kvartal. Det er 13. kvartal i streg med færre end 500 tvangsauktioner.
