Boligkøberne får mere at vælge mellem

Det her er en ekstremt kærkommen stigning i boligudbuddet.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Boligejerne er blevet en kvart million rigere i 2021

Nye tal fra Finans Danmark viser, at udbuddet af boliger steg med godt 2.240 i april. Det bringer udbuddet af boliger op på 32.943. Der er både kommet flere huse, lejligheder og sommerhuse til salg.

Det her er en ekstremt kærkommen stigning i boligudbuddet. Og udbuddet er nu på det højeste i et halvt år. Boligkøberne får endelig mere at vælge mellem, og det er altså noget, som køberne har ventet meget længe på. Udbuddet var i februar nede og runde det laveste i præcist 16 år.

Der er dog væsentligt at notere sig, at selvom udbuddet af boliger steg i april, så er det i et historisk perspektiv stadig utroligt lavt. Samtidig vokser boligudbuddet også typisk i foråret, så stigningen kommer ikke som nogen stor overraskelse. Men stigningen er vel at mærke større end det, som sæsonen normalt tilsiger, og det falder på et tørt sted.

For alle tre boligtyper steg udbuddet af boliger i april. Antallet af huse til salg blev på en måned øget med godt 1.480, så der i dag står 23.084 huse til salg. Lej­lig­heds­ud­bud­det steg med godt 462 i april til nu 5.791, mens udbuddet af sommerhuse voksede med 300 i april, så i alt 4.068 sommerhuse har et Til-salg skilt i forhaven.

Udbudspriserne steg samtidig i april for alle tre boligtyper. Udbudspriserne steg i april for huse med 0,8% og ligger knap 8% højere end for et år siden. For lejligheder steg udbudsprisen med 1,3% og ligger i dag 5% højere end for et år siden. Prisen på udbudte sommerhuse steg 1,0% og er knap 9% over sidste års priser.

Boligmarkedet står overfor en udfordrende tid, hvor det kort sagt er blevet dyrere at eje en bolig. Renterne er steget markant, det gør boliglånet dyrere. Samtidig er energipriserne steget, hvilket gør dagligdagen i boligen dyrere. Det vil sætte boligpriserne og -aktiviteten under pres.

Boligmarkedet står dog et stærkt sted med robuste boligejere, og der skal meget til for at få boligmarkedet til at vakle for alvor. Derfor ser vi ikke større prisfald forude, men det er på ingen måde usandsynligt, at priserne kan vende snuden nedad over en periode.

Relaterede artikler