31% flere lånetilbud i september

Hovedparten af lånetilbuddene er afgivet til omlægninger.

F1 lander for 20. gang i træk i negativt terræn ved en auktion

Dugfriske tal fra Finans Danmark viser, at re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne gav 25.902 lånetilbud til boligejere og virksomheder i september. Det er lidt flere end 6.000 i august svarende til 31%.

I årets første 9 måneder er der i alt afgivet ca. 240.000 lånetilbud, hvilket er 13,5% højere end i 2021. Vi skal tilbage til 2019 for at finde et højere antal lånetilbud i samme periode.

Antallet af lånetilbud vokser med 31% i september, hvor hovedparten af lånetilbuddene er afgivet til omlægninger. Danske boligejere konverterer ganske lystigt deres realkreditlån i september. Det er de hastigt stigende renter, som danskerne til stationen for at komme med på kon­ver­te­ring­s­to­get.

Siden september sluttede, er renten endda steget yderligere, så den i dag lyder på 6% på et fastforrentet lån med afdrag. Vi forventer derfor, at det også vil præge antallet af lånetilbud i oktober, da konverteringen i øjeblikket fortsætter med at blive endnu mere fordelagtig for boligejerne. Vi står med et renteniveau, som er det højeste siden starten af 2009, og som samtidig er skyllet ind over os med ganske stor hast. I starten af året lød renten på et fastforrentet lån blot på i omegnen af 2%, mens den var helt nede i 0,5% i starten af 2021.

Der er dog også en faktor, som medvirker til at trække ned i lånetilbuddene, og det er antallet af bolighandler. I august var vi vidne til den laveste han­del­sak­ti­vi­tet for en august måned i 8 år, og påvirker altså også antallet af lånetilbud i negativ retning, da en boligkøber får et lånetilbud i hånden, når finansieringen af boligen skal på plads.

Aktuelt er det især boligejere med 0,5%-, 1%-, 1,5%-, 2,0%-, 2,5% og 3,0%-lån, hvor en opkonvertering vil være værd at overveje, da de kan skære en god luns af restgælden.

Relaterede artikler