Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Håndværkerne har travlt og forbrugerne oplever forsinkelser og stigende priser

Håndværkerne har travlt og forbrugerne oplever forsinkelser og stigende priser

17. juni 2021
Gå til nyhedsoversigt

Næsten halvdelen af danskerne har haft brug for en håndværker det seneste år, hvor flere i deres kontakt med håndværkeren oplever forsinkelser og højere priser end forventet. Det giver god mening, at håndværkerne har travlt, da corona-situationen har givet mere tid til hjemlige boligprojekter, mens øget håndværkerfradrag og udbetalingen af feriepenge har bidraget til travlheden.

Håndværkerbranchen har haft gode vilkår. Efter mere end et år med mere hjemmetid end normalt, har danskerne udnyttet muligheden til at sætte gang i renoverings- og byggeprojekter i deres bolig. I tillæg har det seneste år budt på et skyhøjt antal bolighandler, hvor danskerne som regel også benytter lejligheden til større eller mindre byggeprojekter. Og danskerne har i den grad også tegnebogen i orden, hvor danskernes bankindlån for første gang krydsede den mytiske grænse på 1 billion kr. i november sidste år, som blot er øget siden bl. a. på baggrund af udbetalingen af feriepenge. Samtidig er håndværkerfradraget midlertidigt forhøjet i år, og det giver ekstra incitament til at få klaret projekterne.

Læs mere i vores analyse her.