AL MarkedsNyt - Uge 2
De finansielle markeder havde en relativt stille uge på kontoret.
- Der prises hurtigere og flere renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank ind i markederne.
- I ugen har der været en række ”årsopgørelser” med vilde tal for udviklingen på boligmarkedet i 2021. Boligmarkedet præsterede i 2021 de kraftigste prisstigninger og det laveste boligudbud i 15 år. Samtidig blev 2021 året med færrest tvangsauktioner i 14 år og med flest feriehusudlejninger i statistikkens historie, der går 17 år tilbage.
- Det er gået ganske fornuftigt for de danske virksomheder i 2021 set som helhed. Både industriproduktionen, virksomhedernes salg og den samlede danske eksport har gennem de første 11 måneder i 2021 slået rekord sammenlignet med samme periode i nogen år tidligere. I de seneste måneder er industriproduktionen dog fladet noget ud.