Geografisk sikkerhed

Geografisk sikkerhed

Geografisk sikkerhed skal være med til at forhindre misbrug af betalingskort – og dermed give dig en yderligere tryghed.

Geografisk sikkerhed betyder nemlig, at du selv bestemmer, hvor oplysningerne fra dit betalingskort kan benyttes. Geografisk sikkerhed er knyttet til Mastercard og Mastercard debit –uanset om det er privat- eller business-kort.

Når vi udsteder et nyt kort, kan det benyttes på internettet, men det kan ikke bruges i banker, pengeautomater og fysiske butikker uden for Europa. Hvis du vil ændre på dette, skal du rette indstillingerne i AL-NetBank eller AL-MobilBank. Du kan slå brug til/fra i individuelle regioner, og du kan bestemme, om kortet skal kunne bruges til spil, i pengeautomater eller på internettet generelt. Du kan justere ligeså ofte, du ønsker, og ændringerne træder i kraft øjeblikkeligt.

Læs mere i brochuren: