
Arbejdernes Landsbank underskriver FN’s internationale principper
Arbejdernes Landsbank tilslutter sig FN’s principper for ansvarlig bankdrift, FN’s principper for ansvarlige investeringer og FN’s Global Compact som et centralt led i bankens nye strategi for bæredygtighed. Dermed bliver Arbejdernes Landsbank en del af et internationalt fællesskab, som sætter retningen for virksomheders og den finansielle sektors arbejde med den bæredygtige udvikling.
Danmarks ambitiøse målsætninger på klimaområdet kræver store forandringer og fordrer en fælles indsats, og den finansielle sektor spiller en nøglerolle i forhold til den bæredygtige omstilling af samfundsøkonomien.
- I mere end 100 år har ansvarlighed været en integreret del af vores måde at drive bank på, og som en af landets større banker har vi naturligvis et ansvar for også at bidrage til den bæredygtige udvikling i samfundet. Derfor har vi taget initiativ til at bringe arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed op på et endnu højere strategisk niveau og kigget på, hvordan bæredygtighed kunne blive en mere integreret del af bankens forretningsmodel, siger ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank Gert. R. Jonassen.
Tilslutning til FN’s internationale principper
Som et led i bankens nye strategiske tilgang til bæredygtighed har banken truffet beslutning om at underskrive FN’s principper for ansvarlig bankdrift, FN’s principper for ansvarlige investeringer og FN’s Global Compact.
- Vores grundlæggende værdier og tilgang til samfundet, miljøet og klimaet bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Med bankens tilslutning til FN’s principper bygger vi nu ovenpå dette stærke værdimæssige udgangspunkt og vil sikre bedre sammenhæng mellem samfundsmæssige mål og Arbejdernes Landsbanks forretningsmæssige udvikling - med det overordnede formål at sætte skub i sektorens samlede bidrag til opfyldelsen af de mål, der er formuleret i Parisaftalen og i FN's verdensmål, siger Gert R. Jonassen.
FN’s principper definerer rammerne for bankens bæredygtige udvikling
De FN-støttede principper definerer og rammesætter, hvordan virksomheder og den finansielle sektor kan bidrage til en bæredygtig udvikling og yde et positivt bidrag til samfundet.
- Nu træder vi ind i og bliver en del af et internationalt fællesskab af virksomheder og banker, der frivilligt har forpligtet sig til at implementere principperne i forretningen. Det indebærer bl.a., at vi i endnu højere grad måler på og redegør for bankens aftryk på det omgivende samfund – positivt såvel som negativt – og at vi på toppen af dette sætter os nogle mål. Principperne er dermed vigtige pejlemærker for, hvordan vi i Arbejdernes Landsbank arbejder med samfundsansvar og bæredygtighed – ligesom det forpligter banken til løbende at rapportere om indsatserne, siger projektchef for samfundsansvar og bæredygtighed Maria B. Rasmussen.
Fakta om FN’s principper |
|
FN’s principper for ansvarlig bankpraksis |
UN PRB har til formål at få FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål for CO2-reduktion integreret i bankernes arbejde fra strategisk niveau til daglig forretning. De overordnede principper er:
|
FN’s principper for ansvarlige investeringer |
UN PRI består af seks centrale principper, som forpligter os som bank til at tage samfundsansvar i forbindelse med investeringer:
|
FN’s Global Compact |
UN GC er et sæt retningslinjer for virksomheders samfundsansvar og består af 10 principper. Menneskerettigheder
Arbejdstagerrettigheder
Miljø
Antikorruption
|