Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Børnefamilier: Kom gratis med til MotorikMagi

Børnefamilier: Kom gratis med til MotorikMagi

26. oktober 2020
Gå til nyhedsoversigt

Tag med og bliv inspireret, når vi igen i år sammen med bObles og Vores Børn inviterer til tumleeventet MotorikMagi - denne gang online, så I kan tumle, lege, synge og få masser af viden - hjemme i trygge rammer. Eventet byder bl.a. på koncert med Popsi og Krelle samt mulighed for at vinde lækre præmier.

MotorikMagi er et motorisk arrangement for forældre og deres børn på 1-6 år. I får en sjov og lærerig oplevelse med masser af gode ideer til, hvordan I kan bringe mere leg, sjov og bevægelse ind i dagligdagen. Som hovedsponsor har vi den store fornøjelse at kunne tilbyde gratis billetter

"Arrangementet har fokus på børn, læring og leg og falder godt i tråd med vores værdier og vores lange tradition for at støtte op om det lokale idrætsliv. De fleste ved, at børns motoriske udvikling er vigtig. Til MotorikMagi får man ikke bare en sjov og gratis oplevelse med sit barn, men også en masse gode råd til at få mere motorik ind i de daglige rutiner," fortæller marketingchef Mark Bartram.

Sikr dig og familien gratis adgang til eventet (normalpris 99 kr. pr. billet)

For at få gratis billetter skal du indtaste billetkoden ”Albank”, når du bestiller jeres billetter via siden her:

Bestil billetter

- det er en god idé at være hurtig, da antallet af billetter er begrænset. Indtast billetkoden som det første, når du bestiller billetter til den valgte dato. 

Dagens program: 

  • Koncert og interview med Popsi og Krelle
  • Interview med 3 fageksperter, samt mulighed for at stille spørgsmål
  • 3 måneders adgang til podcasts på Talk Town til voksne og børn (værdi 147,-)
  • Lodder til lodtrækning med lækre præmier fra bObles, Vores Børn, Arbejdernes Landsbank og Spies (samlet værdi: knap 100.000 kr)
  • Mulighed for at gense showet i de efterfølgende 14 dage.

Udviklet af Vores Børn og bObles

MotorikMagi er udviklet af magasinet og onlineuniverset Vores Børn i samarbejde med møbelproducenten bObles og en række eksperter på børneområdet – bl.a. børnefysioterapeut Louise Hærvig, ernæringsekspert Charlotte Seeger og træningsekspert Frida Hallqvist. Eventet har vundet Børn i Byens pris som 'Årets børneevent' 2020.

> Læs mere om det online tumleevent MotorikMagi

Hvor og hvornår?

Det hele foregår online - så du og familien deltager hjemme fra stuen i trygge rammer. 

  • 15. november kl. 8-10
  • 21. november kl. 8-10