Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Så meget er 1.000 kr. vokset på 3 år

Så meget er 1.000 kr. vokset på 3 år

18. august 2016
Gå til nyhedsoversigt

Et stort antal danskere har rigtig mange penge i banken på opsparingskonti til omkring 0,1 pct. i rente. Ifølge Nationalbanken har hver voksen dansker i gennemsnit 185.000 kr. stående i banken.

Med en rente tæt på 0 pct. får man i disse år ikke meget ud af at sætte sine sparepenge i banken. I Arbejdernes Landsbank er renten i øjeblikket 0,25 pct. på indestående over 25.000 kr. på opsparingskontoen FormueFLEX. Og det er faktisk højere end i de fleste andre banker.

”Men hvis du vil have din opsparing til at vokse med det lave renteniveau, vi har i disse år, så bør du investere pengene. Er der mere end 3 år, til du skal bruge dem, så er der ingen grund til at have et beløb på 185.000 kr. på en bankkonto. Et beløb på mellem 20.000 kr. og 50.000 kr. vil for de fleste være nok til at dække uforudsete udgifter,” siger privatøkonom Brian Rasmussen.

Hvis man for 3 år siden havde investeret 1.000 kr. i aktier og obligationer, så var de vokset til et sted mellem 1.170 kr. og 1.900 kr. i dag. Det er langt mere end de ca. 20 - 41 kr. ekstra, som en bankkonto havde givet.

Man skal dog ikke kaste sig hovedkulds ud i vilde investeringer, pointerer privatøkonomen:

”Handl ikke for mere, end du er parat til at miste igen. Gør op med dig selv, hvor meget du kan tåle at tabe, og køb ikke for mere. Og vær forberedt på at værdipapirer går op og ned, men som regel mest op, heldigvis!”

Ekstraordinær god investering

Det er især de danske C20-aktier, der har været en ekstraordinær god investering i de seneste 3 år. Her er de 1.000 kr. næsten fordoblet til 1.835 kr.

Her i 2016 har aktiemarkederne været på noget af en rutsjetur, men er nu i balance igen. Amerikanske og til dels asiatiske aktier er i plus, mens flere af de europæiske markeder fortsat er i minus. De danske aktier er nogenlunde på samme punkt som ved årets start. 

Obligationer har i 2016 over en bred kam leveret højere positive afkast end forventet ved årets start. Især danske realkreditobligationer, der har givet mellem 0 og 9 pct. Fordelen ved de nogle gange lidt "usexede" obligationer er blandt andet, at de som regel har mindre udsving end aktier. Og så kan de fungere som "modvægt" til aktier, fordi de i nogle perioder vil stige, når aktierne falder.

Spred din risiko

”Hvis man sammensætter en bred portefølje med forskellige aktier og obligationer og på den måde spreder sin risiko, så viser alle historiske data, at man vil få mere ud af sin opsparing ved at investere den end ved at lade den stå kontant. Det er også derfor, at langt den største del af alle danskeres pensionsopsparinger står i aktier og obligationer,” forklarer privatøkonom Brian Rasmussen.

Han og Arbejdernes Landsbank anbefaler en tidshorisont på mindst 3 år, så man ikke er uheldig at ramme et enkelt dårligt år. Du er velkommen til at kontakte din lokale filial eller ringe til os på 38 48 48 48, hvis du vil et sæt friske øjne til at kigge på placeringen af din opsparing.

Arbejdernes Landsbank anbefaler:

Hvis du ønsker at investere mere end 200.000 kan du med en fuldmagtsaftale få en aktiv pleje af din opsparing. Sammen med din kunderådgiver fastlægger I din investeringsprofil, så den passer til dine ønsker og behov, og du får en portefølje med den rette fordeling af aktier, obligationer og kreditobligationer. Læs mere om fuldmagtsaftale og sammensætning.

3 gode råd til investering på egen hånd

• Handl ikke for mere, end du er parat til at miste igen. Gør op med dig selv, hvor meget du kan tåle at tabe, og køb ikke for mere. Husk at efterlade en mindre sum penge til uforudsete udgifter på kontoen. Det bør være min. 20.000 kr., hvis du bor i lejlighed og 30.000-50.000 kr., hvis du bor i hus.

• Læg ikke alle æg i samme kurv, men spred dine køb. Det kan du fx gøre ved at købe aktier i en investeringsforening, der har et bredt udsnit af aktier i sin portefølje, fx danske aktier eller europæiske aktier. Ingen ved nøjagtigt, hvilke lande eller brancher der klarer sig bedst i fremtiden. Køb af en enkelt aktie bør ikke udgøre mere end 5 procent af din formue.

• Søg rådgivning i banken om risikoprofil og placering. Har du en konto i Arbejdernes Landsbank, kan du handle aktier gennem netbank og mobilbank. Menuen er bygget simpelt op. I menuen vælger du den aktie eller investeringsforening, du vil købe. Derefter angiver du, hvor meget du vil købe for.