Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation

Arbejdernes Landsbanks kunder får nu det bedste fra Swipp og MobilePay

14. november 2016
Gå til nyhedsoversigt

Arbejdernes Landsbank er med i et nyt partnerskab, som åbner vejen for, at en samlet dansk banksektor kan stå bag MobilePay.

Arbejdernes Landsbank bliver en del af et nyt MobilePay-samarbejde. Det betyder, at kunder i Arbejdernes Landsbank på sigt vil sige farvel til Swipp og goddag til MobilePay. I første omgang forbliver alle privatkunder i Swipp, mens alle erhvervskunder får tilbudt at skifte til MobilePay.

Swipp forbliver operationel i en periode, som endnu ikke er endeligt fastlagt, hvorefter løsningen fases ud. Indtil da serviceres løsningen og kan benyttes af både privatkunder og erhvervsdrivende. Samtidig med etablering af MobilePay udnyttes den omkostningseffektive konto til konto-løsning fremadrettet. Dermed forenes det bedste fra begge verdener til glæde for kunderne og pengeinstitutterne.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til aftalen mellem Swipp og MobilePay, og hvad den betyder for dig i praksis, så kontakt din rådgiver. Du kan også ringe til os alle hverdage kl. 8 - 20 på tlf. nr. 38 48 48 48.

Overblik – det sker der nu: 

  • Swipp kan i en periode fortsat benyttes af både privatkunder og erhvervsdrivende.
  • Vi vil løbende holde vores kunder orienteret.
  • Vi vil hjælpe vores erhvervskunder med at flytte fra Swipp til MobilePay.
  • Den centrale konto til konto-løsning, som vi kender den fra Swipp, udnyttes fremadrettet.
  • Private kommer fortsat ikke til at betale for at benytte MobilePay.