Overfør penge på få sekunder
Med en ny betalingsmulighed i AL-NetBank kaldet Straksoverførsel kan du fra den 21. november overføre penge på et øjeblik. Det særlige ved en Straksoverførsel er, at pengene lander på modtagers konto allerede få sekunder efter, du har overført dem – også selvom modtageren har en anden bank end dig.
Du finder Straksoverførsel i din netbank under Opret betaling, og du kan benytte dig af den nye betalingsmulighed døgnet rundt alle årets dage – også på banklukkedage. Der er ingen daglig beløbsgrænse, men du kan maksimalt overføre 500.000 kr. pr. Straksoverførsel, og det gælder kun betalinger til og fra danske banker.
Fra starten af december vil du også kunne benytte dig af Straksoverførsler i AL-Bank applikationen, ligesom overførsler via Swipp automatisk vil foregå som Straksoverførsler
Hvad koster det?
Det er gratis at foretage en Straksoverførsel for privatkunder, mens det for erhvervskunder vil koste 1 kr. i tillæg til den eksisterende pris for en overførsel i netbank.