Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation

Nye kontaktløse MasterCard

22. september 2014
Gå til nyhedsoversigt

Arbejdernes Landsbank tilbyder nu kontaktløse MasterCard. Det nye kontaktløse kort har en indbygget chip, som gør, at du kan betale med kortet, uden at det skal i terminalen. Det gør både betalingen hurtigere og nemmere.

Hvordan virker det nye kontaktløse MasterCard? 

Det nye kontaktløse MasterCard virker ved hjælp af en lille indbygget antenne, som sender transaktionen trådløst, når du holder kortet op foran kortterminalen. Er beløbet over 200 kr., skal du indtaste din 4-cifrede pinkode. Når kortterminalen viser OK, er betalingen gennemført, og du kan hurtigt komme videre. Den nye kontaktløse funktion kan anvendes i alle kortterminaler med dette symbol:

MC kontaktløst

Kortet kan naturligvis også bruges på almindelig vis i terminaler, som ikke har mulighed for kontaktløs betaling.

Det er ikke alle butikker i dag , som er klar til den nye teknologi, men vi forventer, at rigtig mange butikker i løbet af det næste halve år vil have terminaler, hvor den nye kontaktløse funktion kan bruges.

Hvordan får jeg et kontaktløst MasterCard?

Udkiftningen til de nye kontaktløse MasterCard vil ske løbende, når vores kunders kort enten udløber, bliver stjålet eller bortkommer på anden vis. Dog vil alle kort inden for de næste fire år være udskiftet, da alle MasterCard kun har en løbetid på fire år. Når du får et nyt MasterCard vil det have samme kortnummer som dit nuværnede kort, medmindre det er blevet stjålet. I så fald vil du af sikkerhedsmæssige grunde få et nyt kortnummer.

Fordele ved det kontaktløse MasterCard 

Fordelene ved kontaktløs betaling er, at det er både nemt, hurtigt og sikkert. Det er nemt og hurtigt, fordi du blot holder kortet op foran terminalen, og så er betalingen gennemført. Kortet kan kun registrere betalingen én gang, så du kan ikke komme til at betale for samme vare to gange. Samtidig er det sikkert, fordi kortet ikke på noget tidspunkt er ude dine hænder.