Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Rentetilpasning er slut: For 8. gang i træk ender både F1, F3 og F5 med negativ rente

Rentetilpasning er slut: For 8. gang i træk ender både F1, F3 og F5 med negativ rente

11. februar 2021
Gå til nyhedsoversigt

Denne uges auktioner hos Totalkredit er netop afsluttet, og der er negative renter over hele linjen på både F1, F3 og F5. Det er ottende gang i streg, at alle tre rentetilpasningslån ender med negativt fortegn ved en auktion hos Totalkredit. Resultaterne fra auktionen endte med følgende kontantlånsrenter:

  • F1: -0,13 pct.
  • F3: -0,28 pct.
  • F5: -0,20 pct.

Det endelige resultat betyder, at vi går fra endnu en auktion med negative renter. Det er dog særligt F5-lånerne som kan glæde sig til 1. april, hvor den nye rente træder i kraft. De har i de foregående 5 år betalt en rente på 0,76 pct., mens de altså nu kan se frem til en rente på -0,20 pct. i de næste 5 år. Det giver de pågældende boligejere en besparelse på ca. 7.200 kr. i rente efter skat pr. lånt afdragsfri million.

Også F3-lånerne har grund til at smile, når den nye rente gælder fra 1. april. De har hidtil betalt en rente på 0,15 pct., og kan se frem til en rente på -0,28 pct. Det giver en besparelse på 3.200 i rente efter skat om året pr. lånt million uden afdrag. F1-lånerne kan, på trods af fortsat negativ rente på -0,13 pct., se frem til en mindre stigning i ydelsen. Helt præcist 1.040 kr. om året pr. lånt afdragsfri million, da F1-lånerne kommer fra en rente på -0,27 pct.

Især F5-lånerne skal huske at rette forskudsopgørelsen, hvis de vil undgå skattesmæk

De boligejere, der nu får en lavere rente end de har haft før, skal huske, at det får konsekvenser for skatten. Det gælder især F5-lånerne, som sparer ca. 7.200 kr. i renter (før skat) i 2021. Det betyder samtidig, at rentefradraget bliver næsten 7.200 kr. mindre i 2021. Da man ikke kan trække renter fuldt fra i skat, men kun med ca. 33 pct., så får man et skattesmæk på ca. 2.400 kr., når man modtager årsopgørelsen for 2021 til marts 2022, hvis man ikke husker at justere forskudsopgørelsen til det nye, og lavere, rentefradrag.