1 pct. lånet holder stand over 99, mens opsigelsesfristen rykker tættere på

Gode muligheder for boligejere med 2 pct. lån eller derover.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
1 pct. lånet holder stand over 99, mens opsigelsesfristen rykker tættere på

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne viser, at indfrielserne ved udgangen af sidste uge foreløbigt er oppe på 19,5 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr. fra ugen før.

Dagens tal viser, at der fortsat er interesse fra boligejerne i at nedkonvertere deres realkreditlån, om end interessen fortsat er relativt beskeden. 1 pct. lånet befinder sig netop nu omkring 99,2, og det betyder, at kursen altså holder stand i forhold til for 1 uge siden, hvor vi den også lå lige over 99. Kon­ver­te­rings­mu­lig­he­der­ne er derfor til stede for de boligejere, som har et 2 pct. lån eller derover, og med en op­si­gel­ses­frist der rykker tættere på, så må det lave renteniveau siges at være veltimet.

På trods af det laveste renteniveau siden Coronakrisen ramte landet i midten af marts, så forventer vi ikke, at kon­ver­te­rings­om­fan­get kommer til at brage igennem og minde om det niveau vi fx så i juli og oktober 2019. Renterne skal endnu længere ned, før vi kan italesætte noget som helst udover en blot meget lille kon­ver­te­rings­bøl­ge. Det skyldes ganske enkelt, at portionen af boligejere med realkreditlån på 2 pct. eller derover, som er dem med de bedste om­læg­nings­mu­lig­he­der, er blevet meget mindre siden sidste år. Dertil kommer, at en ned­kon­ver­te­ring ikke nødvendigvis er fordelagtig for alle, blandt andet som følge af kort tidshorisont i boligen eller en begrænset restgæld.

Hvis kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­te­ten for alvor skal op i gear, så skal det seneste rentefald have yderligere fart. I øjeblikket har 0,5 pct. lånet en kurs omegnen af 95,5, og hopper det blot et par kurspoint op, så vil det skubbe til kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­te­ten, hvor vi så i højere grad vil kunne tale om, at betydelige kon­ver­te­rings­bøl­ger igen skyller over landet. Vi har tidligere set, hvordan ren­te­ud­vik­lin­gen på kort tid kan ændre sig markant, så vi kan ikke udelukke, at 0,5 pct. lånet for alvor kommer retur.

Har man i dag et 2 pct. lån med afdrag med en restgæld på 1 mio. kr. og omlægger det til et nyt 1 pct. lån, så sparer man ca. 170 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er ”tjent hjem igen” på ca. 4 år.

Relaterede artikler