Salgsskiltene vrimler frem på boligmarkedet

Ejendomsmæglerne får kort sagt fyld på hylderne igen.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Kurs mod færrest tvangsauktioner i 14 år

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at antallet af salgsskilte på boligmarkedet stiger for sjette måned i træk. I august voksede udbuddet med 681 boliger. Udbuddet af huse og lejligheder voksede begge med 2,3%, mens udbuddet af lejligheder omvendt faldt med -2,3%.

Det seneste halve år er antallet af boliger med et salgsskilt i alt steget med 9.500 boliger. Det svarer til en stigning på mere end 32% og er også mere, end hvad sæsonen normalt tilsiger.

Boligkøberne får mere og mere at vælge mellem. Ejen­doms­mæg­ler­ne får kort sagt fyld på hylderne igen, efter han­del­sak­ti­vi­te­ten er dykket til det laveste i otte år. De flere boligannoncer sker efter en lang periode med et faldende udbud, som tidligere på året ramte det laveste i 16 år. Så i et historisk perspektiv er udbuddet fortsat lavt, men det bevæger sig stædigt og taktfast op.

I februar ramte udbuddet det laveste i 16 år, og det er netop den bund, som boligudbuddet taktfast er på vej op fra. Lige nu er udbuddet det højeste siden efteråret 2020. Sammenligner vi dog med samme tidspunkt i 2019, så ligger udbuddet af boliger fortsat næsten 30% lavere i dag. Så godt nok er udbuddet voksende, men det er fortsat i den klart lave ende.

Der står i dag 26.941 huse til salg. Stigningen i antallet af huse med et salgsskilt er at se i samtlige landsdele, og den største stigning er at spore i ho­ved­stads­om­rå­det. Udbuddet af lejligheder lyder i dag på 7.585. Her er stigningen også mest udpræget i og omkring ho­ved­stads­om­rå­det. Udbuddet af sommerhuse er nu på 4.343.

Boligmarkedet står i en helt ny virkelighed med faldende priser, færre handler og voksende udbud. Renterne er steget mærkbart, energipriserne er højere og usikkerheden for fremtiden er stor. Det sætter negative spor på boligmarkedet. I juli blev der handlet omkring 4.800 boliger, hvilket er 32% færre sammenlignet med samme måned sidste år. Det er samtidig den laveste han­del­sak­ti­vi­tet i en juli måned i 9 år. Den nedadgående tendens i bolighandlerne har stået på over en længere periode, og vi forventer, at det kommer til at holde ved et stykke tid endnu.

Boligpriserne faldt i juli med det kraftigste månedlige fald i mere end 10 år, og også i august pegede priserne ned. Vi forventer, at huspriserne på landsplan vil falde med 5%-10%, mens lej­lig­heds­pri­ser­ne vil falde med 10%-15% over det kommende år.

Relaterede artikler