Mere end 100.000 bolighandler i 2021 – ny handelsrekord

Begyndelsen af året bød på et hæsblæsende tempo.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
26.700 boliger står foreløbig færdigt i 2021 - fortsat højere end gennemsnittet for de første 3 kvartaler siden 2015

Friske tal fra Boligsiden viser, at december bød på 5.983 handler med huse, lejligheder og sommerhuse. Det bringer de samlede bolighandler for året op på 101.222 og slår dermed den hidtidige rekord fra sidste år på 95.934 handler.

2021 står således tilbage med et historisk højt antal bolighandler. Godt nok går Boligsidens statistik kun 11 år tilbage, men ved at forlænge med tal fra Finans Danmark og Danmarks Statistik har vi tal tilbage til 1992. Og her står det klart, at 2021 ender med et historisk højt antal handler på boligmarkedet.

Boligmarkedet havde et vanvittigt 2021. Der er aldrig nogensinde før handlet så mange boliger i løbet af et år. Begyndelsen af året bød på et hæsblæsende tempo, som blev fulgt op af en ultrablød landing senere på året med et fortsat imponerende antal handler. Man kunne have frygtet for en hård landing i slutningen af året, men der har stille og roligt bidt sig et langsommere, stabilt pænt tempo fast på boligmarkedet. Det stabile og ganske flotte tempo på boligmarkedet ser vi fortsætte ind i 2022.

Ser vi på de enkelte boligtyper, blev der i årets sidste måned handlet 4.045 huse, 1.430 lejligheder og 508 sommerhuse. Det bringer niveauet for hele 2021 op på 65.038 for huse, 22.355 for lejligheder og 13.829 for sommerhuse. Det er ny rekord for hus- og lej­lig­heds­hand­ler, mens rekorden for som­mer­hus­hand­ler blev nået sidste år. Den høje aktivitet på som­mer­hus­mar­ke­det startede ganske enkelt tidligere end for de øvrige boligtyper, men er imponerende nok fortsat på et højt niveau i 2021.

I den sidste halvdel af 2021 er både handler og prisstigninger dampet af i forhold til det uholdbart høje tempo i foråret. Det langsommere tempo kommer af, at mange har indfriet boligdrømmen, de største coronaeffekter er fordampet, og det ændrer ny smittestigning ikke stort på. Samtidig er renterne steget. Hertil betyder de store prisstigninger, at færre har mulighed og formentlig også lyst til at være med. Sammenligner vi priserne gennem de første 11 måneder af 2021 med året før, så er priserne på huse, lejligheder og sommerhuse steget med henholdsvis 13%, 14% og 19%. For alle tre boligtyper er pris­stig­nin­ger­ne i dag dog væsentligt lavere end tidligere på året, hvilket vidner om at et langsommere, men stabilt pænt tempo har bidt sig fast på boligmarked.

Vi forventer derfor, at 2022 vil byde på prisstigninger for huse på 3% og 2% for lejligheder, mens han­del­sak­ti­vi­te­ten vil minde om tiden før corona.

Relaterede artikler