29% flere lånetilbud fra realkreditinstitutterne i maj

De højere renter har sendt boligejerne på konverteringstogt, hvilket giver flere lånetilbud.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Bolighandlerne buldrer videre - sidste uge bød på højeste hussalg under coronakrisen

Nye tal fra Finans Danmark viser, at der i maj blev afgivet 27.755 lånetilbud fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne til boligejere og virksomheder. Det er 29% flere lånetilbud end i april. 

Antallet af lånetilbud fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne buldrer frem i maj. De mange lånetilbud kommer som følge af, at renten er gået i vejret, og dermed sender boligejerne på kon­ver­te­ring­s­togt. Med en konvertering kan boligejere med fastforrentede lån barbere en god bid af deres restgæld, og det ser altså ud til at have været ret så populært blandt boligejerne i maj.

Siden maj sluttede, er renten endda steget endnu mere, så den i dag lyder på 4% på et fastforrentet lån med afdrag. Det vil derfor også præge antallet af lånetilbud i juni, da konverteringen blot er blevet endnu mere fordelagtig for boligejerne. Renten er på ganske kort tid fløjet i vejret, og vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af sidste år for at finde en rente på blot 1,5% på det fastforrentede lån, mens renten i starten af 2021 blot lød på 0,5%.

Aktuelt er det især boligejere med 0,5%-, 1%-, 1,5 og 2,0%-lån hvor en opkonvertering vil være værd at overveje, da de kan skære en god luns af restgælden. Hvor det tidligere har drejet sig om at gå ned i rente, så vandrer boligejerne i denne omgang op i rente.

Relaterede artikler