Nationalbanken øger forventningerne til boligmarkedet

Boligejerne har udsigt til en værdistigning på 461.000 kr.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Boligpriserne levner ingen opmærksomhed til coronakrisen

En ny prognose fra Nationalbanken viser, at Nationalbanken forventer, at boligpriserne vil stige med 14,2% i år, 6,2% næste år og 0,8% i 2023. Tilbage i marts forventede Nationalbanken bo­lig­pris­stig­nin­ger på 9,7% i 2021, 3,0% i 2022 og 2,3% i 2023. Derved er nationalbanken blevet væsentlig mere optimistiske omkring boligmarkedet siden deres seneste prognose fra marts i år

Omsætter vi Na­tio­nal­ban­kens prognose til rede kroner, så betyder prognosen for den almindelige boligejer, at vedkommende samlet set udsigt til, at parcelhuset bliver 461.000 kr. mere værd frem mod 2023. Tallet dækker over, at vi ser på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm., som i 2020 kostede 2.072.000 kr., som så bliver 294.000 kr. dyrere i år, 147.000 kr. dyrere næste år og 20.000 kr. dyrere i 2023.

Boligmarkedet er braget ind i 2021 med heftig aktivitet. Det afspejler sig naturligvis i prognosen fra Nationalbanken, hvor de altså forventer, at priserne vil stige med lidt mere end 14% i år. Her skal vi dog huske, at der er tale om et årsgennemsnit, hvor en stor del af prisstigningen allerede har fundet sted, og Nationalbanken forventer derfor, at priserne vil stige i noget mere afdæmpet tempo resten af året. Den konklusion er vi enige i.

Der ingen tvivl er om, at det går for stærkt med pris­ud­vik­lin­gen i øjeblikket, hvilket både vi og Nationalbanken sådan set forventer vil fortsætte – dog i et noget lavere tempo. Vi kan se i friskere statistikker, at boligudbuddet har taget de første spæde skridt opad, og det forventer vi vil fortsætte i den kommende tid, og det vil holde snor i pris­stig­nin­ger­ne. I tillæg er de 30-årige fastforrentede realkreditlån steget siden årets start til aktuelle 1,5%, og det vil også medvirke til at lægge lidt låg på pris­stig­nin­ger­ne.

Relaterede artikler