Laveste konverteringsaktivitet hos boligejerne i fem år

Rentestigninger medfører at nedkonvertering i dag kun kan betale sig for de færreste.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Buldrende boligmarkedet trykker nedslagene

Nye tal fra de danske re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter viser, at der ved udgangen af oktober blev indfriet fastforrentede realkreditlån for 12,2 mia. kr. Indfrielserne og kon­ver­te­rin­ger­ne var i oktober det laveste i fem år i forbindelse med en op­si­gel­ses­frist, hvor vi skal tilbage til 2016 for at finde et mindre omfang af konverteringer.

Boligejernes kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­tet kører på et meget lille blus. Det kommer dog ikke som verdens største overraskelse, efter renten er steget ganske betragteligt siden årsskiftet. Det betyder kort og godt, at en ned­kon­ver­te­ring i dag kun kan betale sig for de færreste. I tillæg har utrolig mange boligejere også allerede udnyttet muligheden for at konvertere til et billigere lån med en lavere rente på tidligere tidspunkter.

Ser vi på året som helhed, så har 2021 budt på den laveste kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­tet i tre år. Der er i alt fire op­si­gel­ses­fri­ster hvert år, og oktober er den sidste. I hele 2021 er der indfriet fastforrentede lån til op­si­gel­ses­fri­ster­ne for i alt godt 120 mia. kr. Det er næsten en halvering i forhold til sidste år, som bød på 227 mia. kr. Sammenligner vi med 2019, som bød på kon­ver­te­rings­re­kord med mere end 500 mia. kr., så er der tale om et fald på hele 76%.

Året begyndte faktisk med en pæn bølge af konverteringer i januar, hvor en ned­kon­ver­te­ring lå til højrebenet for en del boligejere med den markant lavere rente dengang. Men siden er renten steget, og kon­ver­te­rin­ger­ne gået i stå. Derfor kommer 2021 på ingen måde til at skrive sig ind i hi­sto­ri­ebø­ger­ne for dens konverteringer på boligmarkedet.

Ser vi fremad, så forventer vi, at tiderne med store ned­kon­ver­te­rings­bøl­ger er forbi for nu. Der er sket i takt med, at renteniveauet er højere nu end tidligere, og at mange allerede har klaret ned­kon­ver­te­rin­gen ved tidligere lejligheder. Fortsætter renten op, så kan op­kon­ver­te­rin­ger komme på tale som det næste, men det er ikke helt der vi er endnu. Renten skal højere op, før vi for alvor ser større kon­ver­te­rings­be­væ­gel­ser i opadgående retning hos boligejerne.

Ved årsskiftet lød renten på 0,5% på et 30-årigt fastforrentet lån, mens den i den seneste måned har ligget og svævet på grænsen mellem 1,5% og 2%.

Relaterede artikler