Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Færre og dyrere boliger at vælge mellem for boligkøberne

Færre og dyrere boliger at vælge mellem for boligkøberne

9. marts 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Finans Danmark viser, at boligkøberne går foråret i møde med færre og dyrere boliger at vælge mellem. Faldet i udbuddet og den højere udbudspris gælder for alle boligtyper og i størstedelen af landet.

Laveste udbud af parcel- og rækkehuse siden 2007

På landsplan der i dag 31.563 huse, som har et til salg-skilt stående i forhaven. Det er 588 færre end for en måned siden og næsten 2.000 færre i forhold til sidste år. Det faldende udbud ses i samtlige landsdele. Siden sidste år er udbudsprisen samtidig gået op med 2,1%.

Det seneste års tid har budt på den største handelsaktivitet i mere end et årti for parcel- og rækkehuse. Og med den fart er det ganske naturligt, at boligudbuddet skrumper, som altså nu rammer det laveste siden 2007. Den store aktivitet og skrumpende udbud får samtidig priserne til at stige, og slutresultatet er, at boligkøberne står overfor færre at vælge mellem og til højere priser. Det skal dog vægtes op imod, at boligkøberne som helhed står med rigtig gode kort på hånden i form af ultralave rente kombineret med rekordhøj beskæftigelse og pæn fremgang i reallønnen.

Trods det dalende udbud af huse er det i et større tidsperspektiv endnu relativt højt. Sammenligner vi med midten af 00’erne, så er udbuddet i dag næsten dobbelt så stort. Det høje udbud, omend det er faldende og priserne stigende, er endnu med til at holde priserne i nogenlunde kort snor. I 2020 forventer vi, at huspriserne skal op med 3%.

Også udbuddet af lejligheder og sommerhuse skrumper ind

På lejlighedsmarkedet har handelsaktiviteten ligeledes oplevet stærke takter, særligt siden sommeren sidste år. Også her sætter det større antal handler i et faldende udbud. Der er på landsplan i dag 6.489 lejligheder til salg, og sammenlignet med for et år siden, er udbuddet af lejligheder faldet med 1.387. Lejlighedsmarkedet har ellers i en periode oplevet modgang fra strammere lånekrav, meget nybyggeri samt et prisniveau, hvor der ikke er lige så mange som tidligere, der ønsker at være med. Med den modvind er nu erstattet af medvind fra det mærkbare rentefald samt de gode takter i dansk økonomi. Udbudsprisen er på landsplan steget med knap 3% i forhold til for et år siden. Ser vi over det kommende år ser vi tæt på uændrede lejlighedspriser med potentiale for pil op.

Sommerhusmarkedet er en historie for sig selv med markant stigning i handelsaktiviteten og pæne prisstigninger. Der står i dag 7.943 sommerhuse til salg, hvilket er et fald på 1.784 sommerhuse i forhold til for et år siden. Samtidig er udbudsprisen steget 2,5%. Rentefaldet hjælper godt på vej, og med det markant faldende udbud pænt, så er det også med til at løfte priserne. Fra politisk side er der de desuden kommet flere tiltag senere år, herunder lempeligere lånevilkår. Vi forventer at sommerhuspriserne løfter sig med omkring 4% over det kommende år.