Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Boligejerne kan se frem til 174.000 kr. mere i friværdi

Boligejerne kan se frem til 174.000 kr. mere i friværdi

18. september 2019
Gå til nyhedsoversigt

I Nationalbankens netop offentliggjorte prognose forventes boligpriserne at stige med 9,2 procent fra 2018 til 2021. Får Nationalbanken ret i sin prognose vil boligejerne kunne se frem til en forøgelse i deres friværdi på 174.000 kr.

Nationalbanken forudser at priserne vil stige med 2,4 procent i 2019, 3,5 procent i 2020 og 3 procent i 2021. Et typisk hus som kostede 1,9 mio. i 2018 vil derfor skulle op og koste 2,075 mio. i 2021.

Vi er grundlæggende enige med Nationalbanken, og forventer at boligpriserne vil stige med omkring 3 procent i år og næste år.

Der er nemlig mange ting, der understørre boligmarkedet. Renterne er faldet massivt gennem året, er der udsigt til at de lave niveauer ikke ændre sig foreløbigt. Lig dertil at Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur med stigende reallønninger, fremgang i beskæftigelsen og boligbyrden (den andel af den disponible indkomst der bruges til at betale skatter og renteudgifter til boligen) er lav i en historisk kontekst.

Modvind til de dyre områder

For de dyre områder og lejligheder i de større byer forventer vi ikke samme fremgang.

I de områder hvor priserne er steget hastigt de senere år, særligt i København, er priserne i dag på et niveau hvor de færreste kan være med, og det giver i sig selv modvind til priserne.

Dertil kommer massivt nybyggeri i de store byer, strammere lånekrav samt usikkerheden omkring de nye boligskatter. Alle disse faktorer vil trække i retningen af lavere priser de kommende år.

Selvom der er meget modvind i de områder er der også medvind. De dyreste boliger får nemlig også glæde af de rentefald vi har haft igennem året, og det vil være med til at holde hånden under priserne.