Regeringen forventer nu boligprisstigninger – boligejernes formue står til at vokse med 175.000 kr.

Regeringen forventer i deres nye prognose, at boligpriserne samlet set vil stige med 8,7 procent de kommende år. I år forventes en stigning på 3,3 procent, i 2021 en stigning på 2,9 procent og i 2022 en stigning på 2,3 procent.

Fremgang for boligpriserne i april – men stadig lavere end førkriseniveau

Regeringen forventer i deres nye prognose, at boligpriserne samlet set vil stige med 8,7 procent de kommende år. I år forventes en stigning på 3,3 procent, i 2021 en stigning på 2,9 procent og i 2022 en stigning på 2,3 procent.

Med en stigning på 3,3 procent i år vil et gennemsnitligt hus på 140 kvm blive 66.000 kr. mere værd. Holder regeringens prognose vil husets pris stige med yderligere 60.000 kr. i 2021 og 49.000 kr. i 2022. Samlet set vil boligejerne have udsigt til en stigning på 175.000 kr. fra 2019 til 2022.

Tilbage i august var regeringen mere skeptiske omkring udviklingen på boligmarkedet. Dengang forventede regeringen, at boligpriserne i år skulle falde med -1,5 procent efterfulgt af en stigning på 1,9 procent næste år. Tilbage i maj forventede regeringen et prisfald på -4,5 procent, og man er derved blevet gradvist mere optimistisk igennem krisen. Vi har fra start været mere optimistiske end regeringen, og ser derfor også dagens opjustering som værende fornuftig, da boligmarkedet har klaret sig godt igennem krisen.

2020 har været et træls år hvor coronavirus har fyldt meget, og mange danskere som har mistet jobbet som følge. Derfor kan udviklingen på boligmarkedet fremstå dekoblet fra virkeligheden, men den stærke økonomiske situation inden krisen, har betydet at mange ikke har mærket krisen på egen økonomi. Det har kombineret med lave renter og meget boligsnak over spisebordene medført et buldrende boligmarked.

De nyeste tal fra boligsiden viser, at huspriserne ligger 5,5 procent højere ned sidste år, og lejligheder ligger 7,4 procent højere. Det kan virke voldsomt, men vi er stadig langt fra de prisstigninger vi så under finanskrisen, hvor priserne også steg voldsommere over en længere periode. På trods af de stigninger vi har været vidne til, er boligpriserne ikke kommet ude af trit med indkomsterne. Der har været rum til de prisstigninger vi har set det sidste år, men med de prisstigninger vi har set, er det rum også blevet væsentlig mindre, og ser vi fremad forventer vi derfor en væsentlig mere afdæmpet prisudvikling.

 

2019

2020

2021

2022

Boligpris

1.994.000

2.060.000

2.119.000

2.168.000

Bo­lig­pris­stig­ning i procent

 

3,3

2,9

2,3

Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Nationalbanken og Boligsiden.

Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde kroner.

Relaterede artikler