Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
søg
Risikomærkning for erhverv

Risikomærkning for erhverv

Investeringsprodukter skal mærkes med grøn, gul eller rød farve, jf. Finanstilsynets 'Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter'.

Mærkningen giver dig overblik

Mærkningen har til hensigt at bidrage til dit overblik over et investeringsprodukts risiko for tab og kompleksitet.

undefinedInvesteringsprodukter med en grøn mærkning er typer af investeringsprodukter, som betragtes som relativt enkle produkter.

Kategorien omfatter blandt andet obligationer, hvor risikoen for at tabe hovedstolen ved obligationens udløb må betragtes som meget lille. Dette kunne eksempelvis være danske statsobligationer.

undefinedInvesteringsprodukter med en gul mærkning har en større risiko for tab, end det er tilfældet i den grønne kategori. Men i lighed med den grønne kategori er der her tale om relativt enkle produkter.

Den gule kategori omfatter eksempelvis investeringsforeningsbeviser.

undefinedFor produkter med en rød mærkning gælder, at produkterne enten er svære at gennemskue, eller at produkterne er forbundet med en risiko for at tabe op til hele sit investerede beløb, og i enkelte tilfælde kan tabet overstige det investerede beløb.

Et eksempel på en type af investeringsprodukter fra den røde kategori er strukturerede obligationer.

Investor skal dog være opmærksom på, at

  • investeringsproduktets muligheder for et positivt afkast ikke er taget i betragtning.
  • risikomærkningen tager udgangspunkt i muligheden for at tabe det investerede beløb og ikke sandsynligheden for, at et tab indtræffer.
  • tidshorisont for den pågældende investering ikke er medtaget.
  • der ikke er nogen sammenhæng mellem den investeringsprofil, som er forbundet med en bestemt sammensætning af værdipapirer, og den risikomærkning, som er knyttet til de enkelte investeringsprodukter, som indgår i sammensætningen.


Risikomærkningen erstatter således ikke den almindelige rådgivning, men er et supplement.

Risikomærkning

Typer af investeringsprodukter fordelt efter mærkningskategorierne grøn, gul og rød.

  • Grøn

    Grøn ’Investeringsprodukter, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.'

    Investeringsprodukter:

    • Danske statsobligationer udstedt i DKK og EUR.
    • Junior covered bonds og seniorgæld udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter til finansiering af supplerende kapital til dækning af RO’er, SDO’er og SDRO’er.
    • Obligationer udstedt af Kommune Kredit.
    • Obligationer udstedt af multilaterale udviklingsbanker i DKK og EUR, som har nulvægt ved opgørelsen af eksponeringens risiko efter standardmetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, okt. 5.
    • Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter.
    • Skatkammerbeviser.
    • Skibskreditobligationer og kasseobligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut.
    • Statsgaranterede erhvervsobligationer, garanteret af et euroland med bruttogæld på mindre end 110 procent af landets BNP.
    • Statsobligationer udstedt af EU-lande i EUR og DKK med en bruttogæld på mindre end 110 procent af landets BNP.
    • Særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter.
    • Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske realkreditinstitutter.
  • Gul

    Gul ’Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.’

    Investeringsprodukter:

    • Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads.
    • Andele i kapitalforeninger, som investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
    • Andele i kollektive investeringsordninger (herunder Exchange Traded Funds (ETF’er)) der er godkendt efter UCITS direktivet.
    • Andele i udenlandske investeringsinstitutter, som investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
    • Andelsbeviser.
    • Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads.
    • Garantbeviser.
    • Obligationer udstedt af multilaterale udviklingsbanker i andre valutaer end DKK og EUR, som har nulvægt ved opgørelsen af eksponeringens risiko efter standardmetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, okt. 5.
    • Statsgaranterede erhvervsobligationer, garanteret af et Euroland med en bruttogæld på 110 procent og derover af landets BNP.
    • Statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR.
    • Statsobligationer udstedt i EUR og DKK af EU-lande med en bruttogæld på 110 procent og derover af landets BNP.
    • Strukturerede indlån der hverken har en kompleks afkaststruktur eller vanskeligt gennemskuelige omkostninger forbundet med førtidig opsigelse.
    • Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori. 
    • Udenlandske realkreditobligationer.
    • Strukturerede indlån der hverken har en kompleks afkaststruktur eller vanskeligt gennemskuelige omkostninger forbundet med førtidig opsigelse.
    • Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori.
    • Udenlandske realkreditobligationer.

     

  • Rød

    Rød ’Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper, som er vanskelige at gennemskue.’ 

    Investeringsprodukter: 

    • Aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF)).
    • Aktieswaps og swaps på aktieindeks.
    • Andele i alternative investeringsfonde (AIF’er).
    • Andele i kapitalforeninger, som ikke investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af § 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
    • Andele i udenlandske investeringsinstitutter, som ikke investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
    • Anparter i eksempelvis skibe, ejendomsprojekter mv. 
    • Certifikater.
    • Contingent convertibles (CoCo’s).
    • Contract For Difference (CFD’er).
    • Credit Default Swap (CDS’er).
    • Enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre økonomiske statistikker.
    • Erhvervsobligationer, som ikke er handlet på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF)). 
    • Ethvert andet instrument omfattet af bilag 5, nr. 4)- nr. 11) i lov om finansiel virksomhed.
    • Andele i kollektive investeringsordninger (herunder Exchange Traded Funds (ETF’er)), der ikke er godkendt efter UCITS direktivet.
    • Exchange Traded Notes. 
    • Fremtidige renteaftaler (FRA’er).
    • Inflationsswaps.
    • Strukturerede indlån, der enten har en kompleks afkaststruktur og/eller vanskeligt gennemskuelige omkostninger forbundet med førtidig opsigelse. *)
    • Optioner, futures, og terminsforretninger på f. eks. : valuta, aktier, obligationer, andre værdipapirer, afkast, renter, indeks og råvarer.
    • Pantebreve.
    • Renteswaps.
    • Repo’er.
    • Råvareswaps.
    • Strukturerede obligationer.
    • Strukturerede UCITS.
    • Swaptioner.
    • Tegningsretter på investeringsprodukter i rød kategori.
    • Total Return Swaps.
    • Valutaswaps (udveksling af betalinger i forskellige valutaer).
    • Warrents.

    Note:

    *) Et struktureret indlån skal anses som havende en kompleks afkaststruktur, hvis det indeholder et eller flere af følgende karakteristika:

    • Hvis der er to eller flere variable, som er afgørende for afkastet, eksempelvis to indeks, som skal slå benchmark.
    • Hvis der er et komplekst forhold mellem den relevante variabel og afkastet. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis den indeholder en eller flere tærskelværdier, som skal nåes undervejs, eller hvis andelen af afkastet kan ændres under bestemte forhold.
    • Hvis den underliggende variabel, som er bestemmende for, om der kan opnås afkast, må forventes at være uvant eller svært gennemskuelig for den gennemsnitlige detailinvestor, som f.eks.et nichemarked, et internt indeks eller benchmark, som ikke er offentligt tilgængeligt, et syntetisk indeks eller et teknisk mål så som prisvolatiliteten på et aktiv.
    • Hvis aftalen giver pengeinstituttet ret til ensidigt at opsige indlånsaftalen inden udløbsdatoen. 

    Udtrædelsesomkostninger forbundet med førtidig opsigelse af et struktureret indlån vil blive betragtet som værende svært gennemskuelige, medmindre et af følgende forhold gør sig gældende:

    • Omkostningerne er en på forhånd fastsat sum.
    • Omkostningerne er en på forhånd fastsat sum for hver måned, der resterer af indlånsaftalen.
    • Omkostningerne er en fastsat procentdel af det indskudte beløb.
Kontakt os
Book møde