Grøn win-win for dansk fastfood

Landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, har haft fuld fart på den grønne omstilling i sine 43 restauranter siden 2018. Sunset Boulevard har bl.a. sagt farvel til 4 mio. engangsbægere, 3 mio. sugerør, 3 mio. sodavandslåg og 450.000 stykker plastikbestik om året.

Hvorfor har I valgt den grønne vej? Og hvor kommer den beslutning fra?

"Det er inspireret af klimadebatten. Ansvaret for miljø og klima fylder generelt mere på agendaen hos alle i disse år, også hos os. Derfor var det naturligt at se på, hvad vi kunne gøre," siger Jens Broch, direktør for Sunset Boulevard. 

Hvordan er I gået til opgaven?

"Vi er startet med nogle små initiativer, som vi kunne overskue og komme i mål med. Det første var farvel til engangsplastik i marts 2019. I takt med at det lykkedes, fik vi den næste ide, og vores appetit er blevet større, så det er begyndt at fylde mere hos os. Samtidig kan vi se, at det gør noget godt for forretningen og den måde, som gæsterne ser os på."

For nogle år siden havde I underskud. Ville I også kunne lave grøn omstilling i den situation?

"Hos os er bæredygtighed ikke drevet af økonomi. Det er et værktøj til også at tjene penge og positionere os i markedet. Vækst og øget omsætning er ikke modpoler til grøn omstilling. Det er med til at differentiere os i markedet. Vi vil gerne vise, at man kan lave en grøn omstilling og tjene penge samtidig. Og det gør vi nu. For vi skal jo tjene penge - ellers er vi slet ikke bæredygtige som virksomhed."

Er der også nogle besparelser ved at skære ned på emballage og sige farvel til plastik og sugerør osv.?

"Både ja og nej. Det er rigtigt, at vi har reduceret brugen af pla­sti­kem­bal­la­ge. Og så har vi erstattet den emballage, som ikke kan undværes, med genbrugspap og andre materialer, som er dyrere i indkøb. Vores største direkte besparelse er 24,2 pct. på madspild, som er realiseret ved hjælp af data, dialog og træning," forklarer Jens Broch.

FN's verdensmål som ramme - men se på jer selv

Har I kigget på FN's 17 verdensmål, da I skulle lægge planer?

"FN's verdensmål er en fin ramme at tale ud fra, men vi ser mere på os selv - frem for at stirre os blinde på et bestemt mål. Man skal passe på med at blive meget forelsket i et bestemt verdensmål. Man skal se på sin egen forretning, og hvordan kan gøre en forskel med nogle konkrete initiativer. For os handler det primært om at forbruge mindre plastik og færre til­sæt­nings­stof­fer - og at øge dyrevelfærd," siger Jens Broch. 

Har I så lagt en bestemt strategi eller plan?

"Vi har en strategi for grøn omstilling og bæredygtig forretning, og den skal så udmøntes i konkrete tiltag. Man skal undgå en plan med for mange floskler og buzz-words uden action. Vores strategi er kort sagt at bruge mindre af det, som ikke er nødvendigt for at kunne servicere vores gæster. Hos os betyder det, at vi siger farvel til engangsplastik, engangskopper og legetøj i børnemenuer samt reducerer emballage. Vi vil være en mere grøn virksomhed med et mindre klimatryk."'

Vær konkret: En CO2-plan ændrer ikke nogens adfærd

"De konkrete ideer er kommet undervejs, og efterhånden som tingene er lykkedes, har vi fået mod på mere. Vi ved godt, at et farvel til plastik-sugerør ikke redder verden, men det er et lille skridt i den rigtige retning, for det er både godt for miljøet og for økonomien. Og så er det supernemt at kommunikere til både organisationen, medarbejdere og gæster."

"Hvis vi vil have 1.100 medarbejdere til at ændre adfærd, så nytter det ikke at snakke om et reduceret CO2-aftryk i 2030 - det ændrer ikke nogens adfærd. Det skal være konkrete ting, som medarbejderne kan se og konvertere til konkrete handlinger. 

En verden af grønne dilemmaer

Undervejs er det også gået op for Jens Broch og kollegerne, at det ikke altid er så enkelt at tage den "rigtige", grønne beslutning. 

"Vi har lært undervejs, at det faktisk nogle gange er svært at definere, hvad der er rigtigt. Vi vil fx gerne udfase til­sæt­nings­stof­fer. Men når vi gør det, øger det samtidig vores madspild, fordi maden ikke kan holde så længe. På samme måde er vi ved at tilslutte os en ECC standard for dyrevelfærd, så kyllingerne lever længere. Men længere levetid kan jo også give et større, negativt klimaaftryk. Så det kan være svært at definere den helt rigtige miljømæssige løsning, især for en relativt lille virksomhed som vores, for vi er heller ikke eksperter i klimaøkonomi. Vi bliver selvfølgelig klogere undervejs, men det er ikke altid så enkelt eller sort-hvidt, som man kunne ønske."

Gør det nemt for kunderne at tage det grønne valg

Oplever I, at kunderne tager det grønne koncept til sig? Betyder det noget for dem?

"Vores gæster kan godt lide at vi har en holdning til klima og miljø. Det er den feedback, vi får fra dem dagligt. Ved at fjerne sugerør gør vi det nemt for vores gæster at tage et lidt mere bæredygtigt valg. For behøver man i virkeligheden et sugerør til sin sodavand? Nej, vel. Igen: Det handler om at bruge lidt mindre."

Har I overvejet at brande jer selv endnu mere som en "grøn" og klimabevidst bur­ger­re­stau­rant?

"Jeg tror, at dem, der besøger os ofte, godt ved, at vi er grønnere end vores konkurrenter. Vi kommunikerer de konkrete tiltag, når vi introducerer dem. Men vi er mere drevet af de konkrete initiativer end at markedsføre dem. Vi vil hellere have, at gæsterne oplever det i restauranterne."

Jens Brochs råd til virksomheder, der vil fokusere mere på bæredygtighed:

• Hellere komme galt af sted end slet ikke at komme af sted.
• Vær konkret i din kommunikation og "keep it simple".
• Tænk kunderne ind i jeres grønne omstilling. Hvordan kan vi gøre det let for vores kunder at være en del af den grønne omstilling.