
5 råd til at få din virksomhed til at vokse
Af: Strategisk rådgiver samt grundlægger og ejer af 360sprint Nils Henrik Wegener
For at hjælpe din virksomheds vækst på vej, er du nødt til med jævne mellemrum at hoppe ud af hamsterhjulet og skabe rum og overskud til at tænke nyt. Her er fem gode råd til at finde ind til din virksomheds vigtigste udviklingspotentialer og komme ud over stepperne med nye spændende initiativer.
1. Kortlæg forretningsmodellen
Brug 2-3 timer på at kortlægge din nuværende forretningsmodel og få et klart billede af din nuværende strategi, og hvad der skal til for at få succes med lønsom vækst.
2. Gå i kødet på dine kunder
Find ud af hvad dine eksisterende og nye kundesegmenter efterspørger og bliver motiverede af. Så får du unik indsigt i, hvad du skal gøre mere eller mindre af for i højere grad at udløse kundernes købsbeslutninger.
3. Test kundekoncepter og –pakker på dine kunder
Test altid dine kundekoncepter på dem, som de er målrettet: Dine kunder. Måske kan de forskellige koncepter og -pakker ændres eller finjusteres, så de i endnu højere grad matcher kundernes behov og det, som de kræver, forventer, ønsker eller vil overraskes med.
4. Fra overblik til to do-liste
Med kortlægningen af din forretningsmodel samt et unikt indblik i dine kunders oplevelser og forventninger, får du et konkret udgangspunkt for at lave en to do-liste over den række af nye spændende initiativer, der skal få din virksomhed til at vokse.
5. Sæt 3-5 nye initiativer i gang nu
Det er hverken smart eller effektivt at søsætte alle initiativer på én gang. Derfor handler det om at prioritere indsatsen. Start med de 3-5 initiativer, som, du vurderer, vil skabe mest værdi for dine kunder og/eller øge effektiviteten i din virksomhed. Så er du allerede godt på vej til at øge din virksomheds vækst.