Generelt om MitID til Netbank Erhverv
-
Hvorfor bliver alle medarbejdere/brugere af Netbank Erhverv ikke udtaget til at skifte til MitID samtidigt?
Det sker løbende for at gøre det mest fleksibelt for brugerne, så alle ikke skal tvinges i gang på samme tid.
-
Er MitID Erhvervsbank det samme som NemID medarbejdersignatur?
Nej. MitID Erhvervsbank kan kun anvendes til Netbank Erhverv.
Ny erhvervsløsning i 2022 for virksomheder…
Har man medarbejdere i sin virksomhed, der skal kunne agere digitalt på vegne af virksomheden,
skal man som hidtil benytte NemID medarbejdersignatur. I løbet af 2022 bliver NemID
medarbejdersignatur erstattet af den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv, der vil gøre det lettere
at administrere brugere, identifikationsmidler, certifikater, roller og rettigheder. Med MitID
Erhverv får medarbejdere bl.a. mulighed for at bruge den samme MitID app, MitID kodeviser eller
MitID kodeoplæser i virksomheden, som de bruger privat.… og foreninger
Har man flere medlemmer i foreningen, der skal agere digitalt på vegne af foreningen, skal de
ligeledes benytte NemID medarbejdersignatur – og de vil i fremtiden ligeledes kunne bruge den
samme MitID app, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser i foreningen, som de bruger privat.
Det sker, når MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur i løbet af 2022, også for
foreninger.