Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
1 pct. lån med afdragsfrihed på vej i spil igen

1 pct. lån med afdragsfrihed på vej i spil igen

13. september 2019
Gå til nyhedsoversigt

Det 30-årige 1 pct. lån med afdragsfrihed er på vej til at åbne igen. Kursen ligger p.t. i 99,9, og holder det niveau dagen ud, så åbner det igen for tilbudsgivning på mandag. Det 30-årige 0,5 pct. lån ligger p.t. i en kurs på 96,3.

Billedet af hamrende lave renter er i bund og grund uændret uanset om renten hedder 0,5 pct. eller 1 pct. De lave renter satte ECB en tyk streg under i går.

Det er ikke entydigt dårligt for den konverteringsbølge som allerede er i gang, da 1 pct. lånet med afdragsfrihed således vil kunne fås stort set uden kurstab, hvis det genåbner mandag, hvad meget tyder på det gør.

Boligejerne står med massive omlægningsmuligheder. Vi så i sommers, at der blev omlagt for 185 mia. kr. til netop 1 pct. lånet – i dag er renten faktisk lavere end det niveau.