263.000 flere jobs i USA

Beskæftigelsen i USA stiger med 263.000 personer udenfor landbruget i november. Det er mere end de ventede 200.000 personer. Beskæftigelsen er nu steget 23 måneder i træk i USA.

Jobskabelsen er fortsat utrolig høj i USA. Der kommer aktuelt mere end 200.000 flere personer i beskæftigelse hver eneste måned. Det sætter selv jobskabelsen i årene før coronakrisen til vægs. Ledigheden ligger ellers og svømmer rundt nær det laveste i 50 år, inflationen har rundet det højeste i 40 år og pen­gepo­li­tik­ken er strammet kraftigt. Men alligevel fortsætter fremgangen på ar­bejds­mar­ke­det på imponerende vis.

Ledigheden er uændret på 3,7%. Ledigheden er historisk set ekstremt lav og var i september nede og ramme det laveste siden 1969. For blot få år siden var ledigheden oppe i 14,7% i begyndelsen af coronakrisen.

Dagens tal holder døren pivåben for flere ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank. Den amerikanske centralbank arbejder benhårdt på at bekæmpe den høje inflation, og næste ren­te­for­hø­jel­se venter om 12 dage. Så sent som i onsdags signalerede Jerome Powell meget klart, at tempoet i ren­te­for­hø­jel­ser­ne vil blive sat ned til 0,50 procentpoint, mens det har været 0,75 procentpoint de seneste fire rentemøder. Centralbanken har strammet pen­gepo­li­tik­ken med de kraftigste ren­te­for­hø­jel­ser siden 1990’erne. Siden foråret er den pengepolitiske rente i USA blevet hævet fra 0,00-0,25% til 3,75-4,00%.

Lønningerne stiger samtidig 5,1% sammenlignet med for et år siden. For en måned siden var det 4,7%. Lønudviklingen trækker stor opmærksomhed i den her tid, hvor inflationen er det store om­drej­nings­punkt. Et tiltagende lønpres vil puste til inflationen og risikere at skabe en løn- og prisspiral i den amerikanske økonomi. Det vil holde inflationen høj i en længere periode og invitere til nye stramninger med ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank.

Den danske eksport til USA beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser, og fremgangen i amerikansk økonomi vil smitte af på den danske. Også de danske boligejere har alt mulig god grund til at rette blikket mod USA. De massive ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank påvirker særligt de lange renter herhjemme. De fastforrentede lån ligger i dag og flugter omkring 5%, mens de var nede omkring 2% i begyndelsen af året. Her har udviklingen i USA spillet en ikke uvæsentlig rolle for de danske boligrenter.