Laveste antal bolighandler i 39 kvartaler

Modvinden kommer fra højere renter, højere energiregninger og økonomisk usikkerhed.

Fremgang for boligpriserne i april – men stadig lavere end førkriseniveau

Nye tal fra Finans Danmark viser, at både bolighandler og boligpriser havde mærkbar pil ned i 4. kvartal. Der blev i 4. kvartal handlet 9.941 boliger, hvilket er godt 20% færre end i 3. kvartal. Det er samtidig det laveste antal bolighandler på et kvartal siden 1. kvartal 2013. Faldet i antallet af handler er bredt funderet på både huse, lejligheder og sommerhuse.

Også priserne peger ned. Huspriserne faldt med -5,6% fra 3. til 4. kvartal, mens lej­lig­heds­pri­ser­ne faldt med -6,5%. Også som­mer­huspri­ser­ne pegede ned med -1,7%. Siden toppen i sommer er priserne faldet med samlet -8,3% for huse og -10,8% for lejligheder ifølge tallene fra Finans Danmark. Mere friske tal fra Boligsiden viser i tillæg, at boligpriserne også har peget ned i januar og februar.

Boligmarkedet sluttede mere eller mindre miserabelt af i 2022. Særligt andel halvdel af året bød på markant nedgang i bolighandlerne og priserne, og det er trukket med ind i begyndelsen af 2023. Modvinden kommer fra højere renter, højere ener­gi­reg­nin­ger og økonomisk usikkerhed. Ser vi ind i 2023, så er der kommet en anelse mere ro på, men vi forventer, at boligpriserne fortsætter faldet, men at det største prisfald har fundet sted.

Det er især ren­testig­nin­ger­ne, som satte sine spor på boligmarkedet sidste år. Gennem 2022 skød renterne i vejret, hvor et fastforrentet lån steg fra 2% til omkring 6% på et tidspunkt. Også energipriserne buldrede op i 2022, mens den økonomiske usikkerhed bare voksede. Det var alt sammen med til at lægge låg på antallet af bolighandler og sende boligpriserne ned.

Siden er der dog kommet en anelse mere ro på. Renten på et fastforrentet lån er faldet til 5%, og har mere eller mindre ligget på det niveau siden oktober. Energipriserne er også faldet ganske mærkbart siden sensommerens vilde højder, og den økonomiske usikkerhed er aftaget en smule. Stoppet i ren­testig­nin­ger­ne har sendt lidt flere boligkøbere ud af busken, og i Boligsidens seneste handelstal fra februar, så vi, at bolighandlerne ser ud til at pege lidt op igen.

Relaterede artikler