Nye arbejdsløse i USA rammer det laveste under krisen - samtidig bekræftes positiv vækst i 1. kvartal

Der var dog ventet en marginal opjustering til 6,5%.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Nye arbejdsløse i USA rammer det laveste under krisen - samtidig bekræftes positiv vækst i 1. kvartal

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra den amerikanske økonomi viser fremgang på den anden side af Atlanten. Også de netop of­fent­lig­gjor­te reviderede BNP-tal viser annualiseret vækst i USA på 6,4% i 1. kvartal. Der var dog ventet en marginal opjustering til 6,5%.

Regner vi den annualiserede vækstrate om til kvartalsvækst, så er der tale om 1,6% vækst i 1. kvartal. Til sammenligning skrumpede eurozonens såvel som den danske økonomi i 1. kvartal. I eurozonen faldt BNP med -0,6% i 1. kvartal, mens BNP faldt med -1,5% i Danmark.

Amerikanske økonomi har fundet et fint momentum og præsterer en ganske fornuftig vækst, selvom pandemien ikke er et overstået kapitel. Massive fi­nans­po­li­ti­ske muskler målrettet økonomisk stimulans har bidraget bidrager til at få økonomien på ret køl, og den amerikanske centralbank sørger for gode finansielle ram­me­be­tin­gel­ser. Vac­ci­na­tions­ud­rul­nin­gen er samtidig løbet afsted med en imponerende hast. Vækst­be­tin­gel­ser­ne er gode, og vi forventer, at den amerikanske vækst bliver mere end imponerende i år.

Beskæftigelsen i USA har peget op i fire måneder i træk og mere er på vej. I næste lander nye be­skæf­ti­gel­ses­tal for maj, som kan byde på mere end ½ mio. flere i arbejde. Beskæftigelsen er dog fortsat 8,2 mio. lavere sammenlignet med inden krisen, hvor den i begyndelsen af krisen dykkede med mere end 22 mio.. Siden er beskæftigelsen steget uafbrudt, dog med an afbrydelse i december, og omkring to ud af tre de tabte jobs er nu genskabt.

For Danmark er amerikanske økonomi kun blevet endnu mere vigtig med årene. Den danske eksport til USA er braget frem og vokset med 28% alene siden 2018. Det betyder, at i omegnen af 90.000 danske arbejdspladser i dag er tilknyttet eksporten til USA. Når det går godt på den anden side af Atlanten, så smitter det også af herhjemme.

406.000 nye arbejdsløse i USA – laveste under coronakrisen

I dag er også offentliggjort tal for antallet af nye arbejdsløse i USA, hvor 406.000 amerikanere i sidste uge tilmeldte sig ledighed gennem den ordinære ordning, hvilket er bedre end ventet. Sidste uges ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger er det laveste i hele coronakrisen og peger derfor også på en økonomi og et arbejdsmarked i klar bedring. I begyndelsen af krisen sidste år nåede antallet op på næsten 7 mio. om ugen. den coronakrisen ramte lød det ugentlige antal tilmeldinger til arbejdsløshed på omkring 200-250.000 personer om ugen.

I tillæg til den ordinære ordning er der under coronakrisen etableret særlige ordninger, hvor Pandemic Unemployment Assistance (PUA) tegner sig for mange le­dig­heds­til­mel­din­ger også. Her er omfanget også reduceret markant og er nu kravlet under 100.000 om ugen, hvor sidste uge bød på knap 94.000. Antallet på den ordning toppede i sidste forår med godt 1,3 mio.

Relaterede artikler