Højeste inflation i USA i næsten 40 år - renteforhøjelser i sigte

Vi forventer, at man i USA har hævet renten tre gange inden udgangen af 2022.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
FED holder sig i ro og ser tiden an

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra USA viser, at inflationen i november var på 5,7% i november opgjort med PCE-inflationen. Der er således tale om en ny mærkbar stigning efter oktober bød på 5,0%. Også ker­ne­in­f­la­tio­nen stiger i november til 4,7% mod 4,1% måneden før. Med dagens tal rammer inflationen det højeste siden 1982.

Inflationen i USA brager op i det højeste i næsten 40 år. Det sætter pres på den amerikanske centralbank om snarlige ren­te­for­hø­jel­ser, hvilket da også er blevet fremrykket ret så markant. Til rentemødet tidligere i december 2021 skruede centralbanken op for hastigheden i til­ba­gerul­nin­gen i opkøbene og bragte indirekte også kommende ren­te­for­hø­jel­ser tættere på. Vi forventer, at man i USA har hævet renten tre gange inden udgangen af 2022, og dagens inflationstal synes kun at bekræfte den forventning. Det begynder at ligge mere og mere til højrebenet, at første ren­te­for­hø­jel­se allerede kan komme i løbet af første halvår.

Inflationen skyder langt over in­f­la­tions­må­let fra den amerikanske centralbank, FED, lige nu. Det må den dog også godt, da man i september sidste år justerede i centralbankens strategi, så man nu sigter efter, at inflationen i gennemsnit skal være 2% på lang sigt. Det betyder på kort sigt, at man vil tillade inflationen at gå over målet for en periode. Men inflationen har nu i ni måneder ligget over målet, og samtidig er centralbanken gået væk fra at anvende ordet ”midlertidig” om inflationen. Derfor ser vi helt naturligt, at centralbanken er begyndt at stramme pen­gepo­li­tik­ken, samt at for­vent­nin­ger­ne til snarlige ren­te­for­hø­jel­ser er øget markant.

Vi har i år allerede set, at renterne har taget et pænt nøk op, og udsigten til højere renter på den anden side af Atlanten smitter også af på de danske renter. Kaster vi blikket på et fastforrentet realkreditlån, som med længder er det aktuelt mest populære hos boligejerne, så er renten i år steget fra 0,5% til 1,5%. Vi forventer hertil, at pilen fortsat peger op.

I dag er der også offentliggjort tal for de ugentlige le­dig­heds­til­mel­din­ger i USA. I sidste uge meldte 205.000 amerikanere sig ledige. Det er et vidnesbyrd om, at amerikansk økonomi og jobmarkedet er på rette vej. Sidste uges le­dig­heds­til­mel­din­ger er tæt på det laveste siden coronakrisen ramte. Beskæftigelsen i USA er steget i samtlige måneder i år med samlet 6,1 mio. Samtidig er ledigheden faldet til nu 4,2%, efter den ramte 14,7% ved starten af coronakrisen. Før krisen lød den på 3,5%, hvilket var det laveste i 50 år.

Relaterede artikler