Den amerikansk centralbank fastholder rente og ser tiden an

Fortsat rente i intervallet 0%-0,25%.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
1 pct. lånet holder stand over 99, mens opsigelsesfristen rykker tættere på

Den amerikanske centralbank, FED, har netop afsluttet årets første rentemøde, som bød på absolut ingen ændringer. Centralbanken fastholder renten i intervallet 0%-0,25%, mens opkøbene fortsætter med ufortrøden styrke på 120 mia. dollars om måneden. Den uændrede pengepolitik suppleres desuden af, at færre end erstattede 30 ord i pres­se­med­del­el­sens knap 450 ord.

Fuldstændig som ventet holder FED fast i pen­gepo­li­tik­ken med en rente omkring de 0% og en ob­liga­tions­støv­su­ger med høj sugeevne. Opmærksomheden vil af gode grunde være fuldt ud rettet på, hvad fremtiden bringer, hvor ny smitte og mutationer på det korte sigt kan slå yderligere skår af den amerikanske økonomi, som i forvejen er bremset gevaldigt op. Omvendt giver vac­ci­neud­rul­nin­gen sammen med fi­nans­po­li­ti­ske hjælpepakker og forventningen om mere energi til optimismen senere på året. Der er ingen tvivl om, at centralbanken med den nuværende dosering af pen­gepo­li­tik­ken i høj grad er til stede for en trængt amerikansk økonomi og dermed også har albueplads til at se tiden an. Og den kommende tid bliver næppe begivenhedsløs.

FED har i løbet af det seneste halve justeret i retorikken om in­f­la­tions­må­let samt udsigterne for den nuværende op­købs­ha­stig­hed. Det bør i sig selv give ro på for­vent­nin­ger­ne til en stramning i indeværende år, trods udsigterne til noget der kan blive et boomende 2. halvår for amerikansk økonomi, mens også in­f­la­tions­for­vent­nin­ger­ne er steget. Med de nuværende forhold og en arbejdsløshed, som skal kæmpe for overhovedet at komme under 5% i år, ser vi ikke den store sandsynlighed for mærkbar stramning fra den amerikanske centralbank i indeværende år.

I september ændrede Powell i strategien med ønsket om inflation i gennemsnit skal være 2% på lang sigt. Det betyder på kort sigt, at man vil tillade inflationen at gå over 2% for en periode og lade in­f­la­tions­for­vent­nin­ger­ne fæstne sig omkring 2%. Det betyder alt andet lige, at de vil være mere tolerante overfor høj inflation og mere bundne til fuld beskæftigelse, før man begynder at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Så sent som i december forlængede man yderligere de bløde signaler ved at planlægge en fortsættelse af opkøbene, indtil der er gjort betragtelige skridt mod maksimum beskæftigelse og inflationsmål. Tidligere formulerede centralbanken, at de alene ville fortsætte opkøbene over de kommende måneder.

Genopretningen i den amerikanske økonomi er mere eller mindre sat på pause. Ovenpå syv måneders be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang pegede beskæftigelsen igen svagt ned i december. Samtidig har ar­bejds­løs­he­den stabiliseret sig på et ganske højt niveau, som de seneste to måneder har ligget på 6,7%. Til sammenligning var ar­bejds­løs­he­den på det laveste i 50 år inde krisen med 3,5%.

Med danske briller har den amerikanske centralbank stor interesse i flere facetter. Dels påvirker centralbankens handlinger de finansielle markeder, hvor USA og den amerikanske centralbank har musklerne til indirekte at påvirke særligt de lange danske renter gennem de forbundne kar, som der er på de finansielle markeder. Samtidig har de en stor stemme på ak­tie­mar­ke­der­ne. Hertil er USA vokset som eksportmarked for Danmark, hvor især transport og medicin står for en stor del af eksporten.

Relaterede artikler