Kæmpe overraskelse: Beskæftigelsen steg med 2,5 mio. i USA i maj

Beskæftigelsen udenfor landbruget i USA steg med 2,5 mio. i maj.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ledigheden steg i maj med 6.200 personer - banket 7 år tilbage

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Bureau of Labor Statistics viser, at beskæftigelsen udenfor landbruget i USA steg med 2,5 mio. i maj. Der var omvendt forventet et stort fald på 7,5 mio. Be­skæf­ti­gel­ses­stig­nin­gen i maj kommer på ryggen af et rekordstort fald i april, som lød på knap 21 mio.

Efter et svimlende be­skæf­ti­gel­ses­fald i USA i sidste måned, så er det her en af de helt store positive overraskelser. Der er tale om et lille rebound i takt med genåbning ovenpå det største dyk i beskæftigelsen i april, der overgik alt andet i hele statistikkens levetid tilbage, som går tilbage til 1939. Jeg havde i forvejen forventet be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang igen i år i millionklassen, men at det kommer allerede i maj, havde jeg ikke set komme. Vi kommer dog langtfra til at se alle tabte jobs blive indhentet i år, og coronakrisen vil gøre permanent skade på økonomien, men der er grund til at forblive optimistisk med dagens tal.

Med til tallene hører, at indsamlingen foregår midt i måneden, som betyder, at statistikken allerede er forældet. Men det er kun positivt, eftersom andre statistikker peger på en forbedring mod slutningen af maj, som dagens tal altså ikke tager højde for. Blandt andet ser vi, at personer som på ny tilmelder sig ledighed er bremset op. Det er et udtryk for, at der i en slem tid, hvor der fortsat er amerikanere, som mister arbejdet, også er personer, som er begyndt at komme i arbejde. Det bidrager til min optimisme for amerikansk økonomi.

Ar­bejds­løs­he­den falder til 13,3%

I maj faldt ar­bejds­løs­he­den samtidig til 13,3% mod 14,7% måneden før. Det er dog fortsat enormt højt, og til sammenligning har den kun ganske få gange i historien været i nærheden af 10%. Den amerikanske økonomi kunne for få måneder siden prale af dem den laveste ledighed i 50 år.

Det er for det første overraskende, at ar­bejds­løs­he­den faldt og ikke steg. Men det er fortsat en ekstremt høj arbejdsløshed, og vi skal være varsomme med at ånde alt for lettet op. Ikke desto mindre ser jeg en god portion sandsynlighed for, at vi har set de allerværste stigninger i ar­bejds­løs­he­den. Det er dog ikke det, som er mest afgørende for amerikansk økonomi lige nu. Det helt afgørende bliver derimod, i hvor lang tid den i forvejen dybt alarmerende arbejdsløshed kommer til at være høj. Mit håb og min tro er, at vi står overfor nye fald i det kommende halve års tid igen i takt med genåbningen og fornyet be­skæf­ti­gel­ses­stig­ning. Det står dog langt fra mejslet i sten, og bider coronakrisen sig fast og bliver langvarig, så taler vi også om en langt værre historie for økonomien.

En langvarig høj ledighed bærer på et stort negativt potentiale for amerikansk økonomi. Lang­tids­le­dig­hed vil give et mere vedvarende drop i pri­vat­for­bru­get, og allerede i begyndelsen af coronakrisen har pri­vat­for­bru­get udgjort det største slag i USA. Det er i sig selv skræmmende med tanke på, at pri­vat­for­bru­get udgør knap 70% af den amerikanske økonomi. Hverken en langvarig krise eller langvarig høj arbejdsløshed er dog vores hovedscenarie lige nu, men det er risikoscenarie, vi ikke kan negligere. Vi forventer fortsat en ekstremt dyb, men også kortvarig krise.

Udviklingen i USA har fået en større og mere direkte betydning for den danske økonomi end hidtil. USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked, og derfor er vi i Danmark også blevet mere direkte afhængige af udviklingen på den anden side af Atlanten. Omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA, så det gør de seneste måneders udvikling skræmmende. Vi skal dog huske på, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor massiv uro, som vi aktuelt er vidne til. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi forventet at se et markant tilbageslag i eksporten og drøje periodevise hug over de kommende måneder.

Relaterede artikler