870.000 nye arbejdsløse i USA

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra USA viser, at 870.000 amerikanere meldte sig arbejdsløse i sidste uge. Dermed fortsætter det høje antal le­dig­heds­til­mel­din­ger på den anden side af Atlanten. Til sammenligning nåede de voldsomste uger under finanskrisen aldrig over 700.000 personer om ugen. I begyndelsen af coronakrisen nåede det ugentlige antal nytilmeldinger op på næsten 7 mio. Der var ventet 840.000, så derfor er dagens tal til den lidt skuffende side.

Strømmen i det amerikanske arbejdsmarked er stadig helt ekstrem. Der er uhyre mange, som melder sig ledige, og samtidig uhyre mange, der kommer i arbejde, hvilket i hele træskolængder er med til at holde ledigheden i skak i øjeblikket. I næste uge bliver vi klogere på beskæftigelsen i USA, når tallene lander fredag. De vil forventeligt vise be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang for femte måned i streg, men det vil formentlig være den laveste fremgang i de fem måneder. Samtidig vil ledigheden være tæt på uændret og på lige den gode side af 8% med potentiale for en lille pil ned.

Det samlede billede fra både dagens tal og forventningen til næste uges tal er en genopretning som har mistet noget af sit momentum. Jeg havde bestemt gerne set, at faldet i den fortsat tårnhøje ledighed gik stærkere lige nu. Samtidig ser vi, at mange også tilmelder sig den særligt etablerede ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i forbindelse med coronakrisen. Den seneste tids signaler er ikke videre opløftende.

I dag er også offentliggjort tal for personer, som melder sig som fortsat ledige. Her falder antallet med knap 170.000 personer. Den var ventet at falde mere, og antallet lyder nu på knap 12,6 mio. mod godt 12,7 ugen før. Tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge. Den særligt etablerede pan­de­mi­un­der­støt­tel­se er dog med til at holde niveauet højt.

Den amerikanske økonomi står overfor en kritisk fase, hvor man skal have bugt med den høje arbejdsløshed. I august lød den på 8,4%, og den forventes at falde marginalt til 8,2% her i september. Det er yderst bekymrende, at ar­bejds­løs­he­den er tårnhøj i kombination med at faldet ser ud til at være bremset en hel del op. Sommerens smit­tespred­ning og stedvise nye nedlukning ser ud til at have sat sine spor på ar­bejds­mar­ke­det og genopretningen. Forbrugerne skal være med til at vriste amerikansk økonomi ud af coronakrisens kløer, og den høje og nu langsomt faldende arbejdsløshed øger risikoen for, at krisen bider sig fast. Pri­vat­for­bru­get står for næsten 70% af den amerikanske økonomi og udgjorde det klart største slag til økonomien i 2. kvartal.

USA har fået en mere direkte betydning for dansk økonomi. De senere år er eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.