742.000 nye arbejdsløse i USA

Uden at være prangende, så er strømmen af nøgletal fra USA til den godkendte side set gennem mine briller.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Køen af ledige blev lidt kortere i juni - giver dog kun falsk håb om vending

Friske tal fra USA viser, at 742.000 amerikanere i sidste uge meldte sig ledige. Det er flere end de ventede på 700.000 personer, men er stadig i den lavere ende under coronakrisen. I begyndelsen nåede de ugentlige le­dig­heds­til­mel­din­ger op på næsten 7 mio. personer om ugen. Også tilmeldinger til den særligt etablerede understøttelse i forbindelse med coronakrisen har senest været på et lavere niveau sammenlignet med tidligere i krisen.

Uden at være prangende, så er strømmen af nøgletal fra USA til den godkendte side set gennem mine briller. Ar­bejds­mar­ke­det bevæger sig overordnet set svagt frem, virksomhederne udviser imponerende højt humør, og så har dele af pri­vat­for­bru­get fundet tilbage til samme hylde, som det lå på inden krisen. Og alt det sker til trods for øget smitte og en hungrende sult efter en ny hjælpepakke. Så selvom en hel af luften er gået en hel del ud af det økonomiske fremgang ovenpå det gigantiske slag i foråret, så viser genopretningen foreløbig en pæn styrke ved stadigvæk at bevæge sig fremad og ikke tilbage trods modvind på det seneste. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at situationen er skrøbelig, hvilket dagens tal også vidner om med flere nytilmeldte ledige end ventet. Det er dog i min optik for tidligt at kalde en decideret vending mod det mere negative endnu. Men vi kan hurtigt komme derhen, særligt hvis smitten forsætter op, og restriktioner for alvor bliver en del af amerikanernes hverdag igen.

I dag er også offentliggjort antallet af gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger. Dagens tal lyder på 6,4 mio. personer mod 6,8 mio. ugen før. Også selvom man her tilføjer den særlige pan­de­mi­un­der­støt­tel­se, så bryder det ikke med mønsteret om en generelt faldende arbejdsløshed. De gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker forrige uge, mens de nye ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger er til og med sidste uge.

Ar­bejds­løs­he­den er dog stadig alarmerende høj, og der er lang vej tilbage til niveauet før krisen. I oktober landede den på 6,9%, mens den kort inden krisen var på sit laveste i 50 år på 3,5%. Nødvendigheden for at få slået ar­bejds­løs­he­den yderligere ned er ekstrem vigtig. Det bliver således en af Joe Bidens største opgaver at få bugt med den høje arbejdsløshed, når han indtræder præ­si­den­tem­be­det i midten af januar. Hvilke muskler han har til det afhænger i høj grad af sam­men­sæt­nin­gen i Senatet, som vi endnu må vente til januar med at kende et endeligt svar på. Den høje arbejdsløshed sætter en bremse i det samlede forbrug, og en langvarig arbejdsløshed vil give langvarig skade på pri­vat­for­bru­get og den amerikanske økonomi, hvor pri­vat­for­bru­get næsten udgør 70% af økonomien. Ar­bejds­løs­he­den toppede i april på 14,7%.

Set med danske briller er vi som eksportland blevet mere direkte afhængige af USA end tidligere. Den danske eksport er braget op, og USA læner sig op ad at være vores største eksportmarked og beskæftiger omkring 80.000 danske arbejdspladser.

Relaterede artikler