Detailsalget stiger mærkbart efter to måneder med fald

Danskerne viser sig både købelystne og købestærke.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Historisk stigning i detailsalget

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg 4,2% i januar set i forhold til december, når der korrigeres for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Januar byder altså igen på pil op for detailsalget efter to måneder med fald.

Detailsalget stiger igen i januar efter tre måneder med fald, hvilket er glædeligt. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at danskerne formentlig begyndte at øge forbruget i takt med, at frygten for coronasmitte med den nye Omikron-variant begyndte at aftage. Der bliver altså fortsat langet mange varer over disken rundt omkring i butikkerne, hvor danskerne viser sig både købelystne og købestærke.

I januar steg salget indenfor både Fødevarer og andre dagligvarer og Andre forbrugsvarer med henholdsvis 2,3% og 6,7%. Forbruget indenfor Beklædning lå nogenlunde uændret.

Pri­vat­for­bru­get er den helt store motor for væksten herhjemme. Vi forventer, at pri­vat­for­bru­get fortsat vil bidrage positivt til væksten herhjemme, om end udviklingen vil flade mere ud i løbet af året. At danskerne er købestærke, understreges af, at vi har mere end 1 billion kr. stående på helt almindelige bankkonti, vi har en rekordhøj beskæftigelse og ledigheden er trykket i bund. Den eskalerede konflikt i Ukraine vil dog ligge som en dyne af usikkerhed.

Relaterede artikler